Åreladningsregler

Kulturhistorisk baggrund

I middelalderens humoralpatologiske opfattelse af menneskekroppen har blodet spillet en væsentlig rolle som én af de fire kropsvæsker. Åreladning har været en udbredt metode til at ligestille balancen mellem væskerne, når man har ment at en sygdom skyldtes en overmængde af blod.

De to tekster der udgives her adskiller sig indholdsmæssigt betragteligt, og er altså at opfatte som to varianter af én tekst. Teksten i GKS 3656 8° opregner hvilke dage det er bedst at lade sig årelade, mens teksten i AM 819 4° beskriver hvilke årer der egner sig til åreladning ved forskellige sygdomme. Desuden redegøres for kopsætning. Begge tekster har tilknytning til Henrik Harpestreng, den første citerer Harpestreng, den anden er en variant af regler der findes i Harpestrenghåndskriftet Stockholm K 48

Tekstgrundlaget udgøres af Det Danske Sprog- og Litteraturselskabss udgave Lægebøger – Bondepraktika – Griseldis. Duplikeret til brug for Ordbog over det ældre danske Sprog (Kbh. 1970). Digitale fotografier af hele håndskriftet AM 819 4to er frit tilgængelige på hjemmesiden handrit.org