Gustaf Munch-Petersen, biografi

Professorsøn fra København, student 1930. Afbrød sine studier for at rejse rundt i Europa, hvorefter han slog sig ned på Bornholm som maler og fisker. Munch-Petersen var i såvel artistisk som politisk henseende revolutionær. Hans overvejende lyriske forfatterskab har forbindelser med både finlands-svensk modernisme og fransk surrealisme, hvorimod hans forestillinger om menneskehedens broderskab er af socialistisk oprindelse. Allerede de urimede rytmiske digte i debutdigtsamlingen Det nøgne menneske (1932) viser ham på vej til hans “eget land”, en udvidet livserkendelse, som han i næste samling ser åbenbare sig i Det underste Land (1933), underbevidsthedens skjulte oprindelige livskilder, hvis frigørelse er nødvendig, ikke alene for kunstnerisk skaben, men for menneskehedens hele eksistens i indbyrdes kærlighed: “det underste land, / hvor blodet flyder frit mellem alle – /hvor glæden og fortvivlelsen og elskoven / tunge og fuldmodne / stråler i alle farver mod jorden.”

Både i denne samling og den mere dristigt eksperimenterende Mod Jerusalem (1934) opleves det ubevidste som en mystisk-religiøs kontakt med menneskets inderste muligheder, der imidlertid også forpligter i det ydre: fællesskabet skal realiseres politisk og socialt, og når det trues må det forsvares, hvilket skete for Gustaf Munch-Petersen, da han i 1937 meldte sig som frivillig på republikansk side i den spanske borgerkrig (hvor han faldt i 1938). – Samlingen Nitten digte (1937) giver med sin tilbagevende til den ydre virkelighed (skarpt sansede naturbilleder og politisk betonede bekendelsesdigte) et klart udtryk for forbindelsen mellem “det underste land” og den sociale virkelighed. Ved sit brud med den strofiske form og sine frie billedsammenstillinger har Gustaf Munch-Petersen været banebrydende for modernistisk poesi i Danmark.