Henrik Harpestreng, d. 1244, dansk læge og kannik i Roskilde, læge for kong Erik 4. Plovpenning. Han regnes som Nordens første medicinske forfatter. Hans livsløb er kun ufuldstændigt kendt, men meget tyder på, at han havde opholdt sig i udlandet. Flere af hans bøger er afskrivninger af kendte udenlandske værker. Hans urtebog, Liber herbarum, fik stor udbredelse i det meste af Norden helt op til 1900-tallet.