Martin Andersen Nexø

Martin Andersen Nexø (1869-1954) tilhører den generation af digtere, som i tiden omkring forrige århundredskifte trådte selvbevidst frem og skildrede livet på landet og i provinsen, uden for hovedstadsmiljøet. Sammen med Thøger Larsen, Jeppe Aakjær, Johannes V. Jensen, Marie Bregendahl og andre tegnede Nexø ’det folkelige gennembrud’ i dansk litteratur.

Senere blev han den centrale skikkelse i nordisk litteraturs ’sociale gennembrud’ eller ’arbejderlitteratur’. Gennem hovedværkerne Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn opnåede han desuden verdensberømmelse, og han var to gange indstillet til Nobelprisen i litteratur.

Ungdomsforfatterskabet

Nexø debuterede i bogform 1898 med novellesamlingen Skygger. I de næste syv år udgav han med stor energi yderligere tre novellesamlinger og fire romaner samt rejsebogen Soldage. Nexø skrev indsigtsfuldt og solidarisk om den gamle, førindustrielle bornholmske almues originaler og om denne almues cykliske, traditionsbundne tankegang. Heroverfor var hans samtidsskildringer af moderne miljøer i de første år præget af nihilistisk sortsyn, håbløshed og amoralisme. Nexø var både dengang og senere optaget af forholdet mellem to tilværelsesaspekter: et erobrende og åndeligt, i hans bevidsthed ’mandligt’ aspekt, og et opretholdende og omsorgsmæssigt, et i hans bevidsthed ’kvindeligt’ aspekt. De skulle gerne træde i frugtbar forbindelse med hinanden, men i ungdomsforfatterskabet synes den maskuline idealitet at være hjemløs: Romanernes og fortællingernes ’ideale familie’ opretholdes kun af stærke, naturlige kvinder, mens mændene oftest virker forkuede, fordrukne, degenererede eller dekadente, således i fortællingen ”Lotterisvensken” og i romanen Dryss (1902). Men da han i 1902-1903 rejste til Spanien, gjorde mødet med den anarkistiske almue i Andalusien dybt indtryk på ham. Hans livssyn og forfatterskab antog en lysere karakter, og i den symbolistiske rejseroman Soldage (1903) præsenterer Nexø omsider sine læsere for et maskulint ideal: Den anarkistiske husmand ”Alfonso M.” (hvis fulde navn var Alfonso Molina Peréz). Han var ”rede til at ofre sit Liv for den ny Lykketid”, men var samtidig ved sin menneskelige lødighed, der forbandt heroisk stræben med jævn omsorg for sine nærmeste, ”et Forbillede, et helt Menneske”. Soldage markerer overgangen til Nexøs modne forfatterskab.

De store romaner

I både journalistik og fortællinger blev Nexø stadig mere optaget af at skildre sin egen samtids by-proletariat, således i en stribe avisklummer om ”Havarerede Eksistenser” og i samlingen Af Dybets Lovsang (1908). Efter mange års forberedelse udkom i 1906-1910 Pelle Erobreren. Gennem fire bind følger vi indvandrerdrengen Pelle på den klassiske vandring fra land til by i søgen efter lykken. Her lykkedes det i stort format – gennem en lys syntese af grundtvigske, anarkistiske og socialistiske visioner – for Nexø at få skabt sammenhæng og samspil mellem de åndeligt-heroiske (maskuline) og de nære, kropsligt-materielle (kvindelige), mellem de erobrende og de opretholdende kræfter. Romanværket udkom i arbejderbevægelsens gennembrudsår og blev hurtigt en stor international succes. Ditte Menneskebarn udkom i fem bind 1917-1921. 1. Verdenskrig ligger imellem, og tonen er mørkere. Gennem skildringen af proletarpigen Dittes korte og lidelsesfulde liv retter Nexø en glødende anklage mod et samfund, som ikke formår at værne om sine menneskelige ressourcer. Den værgeløse pige Ditte er underklassens offerskikkelse, ”Smertens Moder”. Nexø vender her drømmen om en syntese mellem de erobrende og de opretholdende kræfter om og viser tragedien ved dens manglende indfrielse.

Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn indoptager impulser både fra ældre litterære traditioner som bibelhistorie, folkeeventyr og helteepos såvel som fra samtidige højlitterære stilarter som naturalisme, impressionisme og symbolisme. De forholder sig desuden meget bevidst til de store forgængere i europæisk romanlitteratur, ikke mindst spanieren Miguel de Cervantes, franskmanden Victor Hugo, russeren Dostojevskij og danskeren Henrik Pontoppidan.

Erindringer

I sin alderdom leverede Nexø et sidste hovedværk med erindringerne om sin barndom, ungdom og tilblivelse som digter: Et lille Kræ, Under aaben Himmel, For Lud og koldt Vand og Vejs Ende (1932-1939). Han prøver her ikke mindst at afveje, hvad han fik fra henholdsvis sin mor og sin far. I sidste ende synes hans digteriske ansvarlighed og medmenneskelige engagement at udspringe af taknemlighed for det, han modtog tidligt, navnlig fra kvinder.

Fulde navn
Martin Andersen Nexø
Født
26. juni 1869
Død
1. juni 1954
Michael Anchers portræt af Martin Andersen Nexø, ca. 1910. Bornholms Kunstmuseum.
Ophav: Google Art Project.
Ophavsret: Materialet er muligvis beskyttet af ophavsret

Tidslinje

1869

26. juni. Martin Andersen Nexø født på Christianshavn.

1872

Familien flytter til Lægeforeningens Boliger (“Brumleby”) på Østerbro.

1877

Familien flytter til Nexø på Bornholm, hvor faderen får arbejde som stenhugger og brolæggerformand.

1882

Familien bygger hus i Ferskesøstræde.

1883

Efter seks års skolegang består Martin Andersen afgangseksamen fra Nexø Borgerskole og bliver vogterdreng.

1884

1884-1888 skomagerlærling i Rønne.

1890

Efter et år med tilfældigt arbejde og arbejdsløshed sender mæcener fra Rønne Højskoleforening ham på højskole i Østermarie.

1891

1891-1893: Han fortsætter sin uddannelse på Askov udvidede Højskole, hvor han optages i fru Mathilde Molbechs hjem.

1893

1893-1894: Lærer på Odense Friskole. Den 10. juli 1893 debuterer han på forsiden af Fyns Tidende med folkloreskildringen “St. Hansaften paa Bornholm”.

1894

1894-1896: Fra en rekreationsrejse i Italien, Marokko og Spanien skriver han en lang række rejsebreve, der trykkes i flere provinsaviser. Han bruger nu kunstnernavnet Nexø. Den 10. maj 1896 debuterer han som skønlitterær prosaforfatter i Illustreret Tidende med fortællingen “En Kvinderevolution”.

1897

1897-1901: Lærer ved Gregersens Realskole på Frederiksberg.

1898

1898-1913: Ægteskab med Margrethe, f. Thomsen

17. september: Nexø debuterer i bogform med novellesamlingen Skygger. Frem til 1902 udgiver han foruden journalistik yderligere to novellesamlinger og fire romaner.

1903

Efter en ny rejse til Syden udgiver han rejsebogen fra Andalusien, Soldage.

1904

1904-1905 Medlem af Den radikale Klub (en forløber for Det radikale Venstre).

1906

1906-1910: Pelle Erobreren 1-4 udkommer.

1908

1908: Samlingen Af Dybets Lovsang.

1910

1910-1918: Medlem af Socialdemokratiet.

1911

Pelle Erobreren udkommer som føljeton i millionstore oplag i den tyske arbejderpresse. Frem til udbruddet af 1. Verdenskrig spreder værket sig videre som føljeton i arbejderpressen over store dele af Europa på foreløbig ni forskellige sprog.

1913

1913-1924: Ægteskab med Grethe, f. Frydenlund Hansen.

1914

1. august Første Verdenskrig (1914-1918) bryder ud.

1915

Kvinders stemmeret

1917

Ditte Menneskebarn 1-5 udkommer. Samtidig udgives flere novellesamlinger.

Den Russiske Revolution

1918

11. november Første Verdenskrig (1914-1918) slutter.

1919

K.K. Nicolaisen udgiver den første biografi om forfatteren: Martin Andersen Nexø. En litterær Skitse.

1919-1925: Medlem af det danske og det tyske kommunistiske parti.

1920

Sønderjylland genforenes med Danmark.

1921

Æresmedlem af den internationale PEN-klub.

1922

August Tørsleffs portrætmaleri af Nexø ophænges i Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Besøger Sovjetunionen første gang.

1922-1926 Nexøs samlede fortællinger udkommer under fællestitlen Muldskud 1-3.

Benito Mussolini tager magten i Italien.

1923

Selskabet for de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse præmierer Ditte Menneskebarn.

1923-1930: Fast bopæl i Weimar-republikken i det sydlige Tyskland.

1925

Ægteskab med Johanna, f. May.

1926

1926-1931: Nexøs samlede værker udkommer i otte bind på tysk.

1929

Bonderomanen Midt i en Jærntid 1-2.

Børskrakket i New York.

1930

Novellesamlingen De sorte Fugle.

Tyske intellektuelle indstiller Nexø til Nobelprisen i litteratur 1931.

1932

Nexø udgiver sit sidste hovedværk, Erindringer 1-4.

1933

1933-1945: Nexø engagerer sig internationalt i antifascistisk og pro-sovjetisk arbejde.

30. januar. Adolf Hitler kommer til magten i Tyskland.

1937

Medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, fra 1938 af partiets centralkomité.

1939

1. september. 2. Verdenskrigs udbrud i Europa med Tysklands angreb på Polen

1941

Efter Tysklands angreb på Sovjetunionen arresteres Nexø af dansk politi, men løslades på tysk initiativ efter tre måneder fangenskab.

1943

1943-1945: Eksil i Stockholm og Moskva.

1944

1944-1957: De autofiktionale ’erindringsromaner’ om Morten hin Røde 1-3.

1945

8. maj. 2. Verdenskrig slutter i Europa med Tysklands kapitulation.

1946

Bjarne Henning-Jensens filmatisering af Ditte Menneskebarn’s tre første bind vinder flere priser og bliver en international publikumssucces.

1947

1947-1960 Nexøs samlede værker udkommer igen på tysk, nu i ti bind.

1950

Dansk Forfatterforening indstiller Nexø til Nobelprisen i litteratur 1951.

1951

Nexøs samlede værker udkommer i ti bind på russisk.

1951-1954: Fast bopæl i Dresden i det sydlige DDR.

Samtidig med forfatterne Bertolt Brecht og Anna Seghers modtager Nexø DDR’s nationalpris.

1953

Nexø udnævnes til Dresdens æresborger.

1954

1. juni. Martin Andersen Nexø død i Dresden. Hans urne nedsættes på Assistens Kirkegård i København.