Astronomen Tycho Brahe (1546-1601) er en af den moderne naturvidenskabs fædre. Hans metodiske nytænkning, hans mekaniske opfindelser og det omfattende materiale af præcise observationer han efterlod sig, skabte grundlaget for det videnskabelige nybrud i det 17. århundrede.

Han blev født på herregården Knudstrup i Skåne som den ældste søn i en indflydelsesrig højadelig familie. Han studerede jura ved universiteter i Tyskland, men blev hurtigt helt opslugt af naturvidenskaberne: paracelsisk medicin og kemi, matematik, astrologi – og ikke mindst astronomi. Efter sine studier af novaen i 1572, som resulterede i hans første bog, De nova stella (1573), var det hans plan at slå sig ned i Basel for at gøre sig fri af det hjemlige adelsmiljø og kunne fokusere på naturvidenskaben. Men kongen, Frederik 2., skabte en stilling for ham i Danmark der forenede adelskab og videnskab: Fra 1576 drev han den videnskabelige institution Uraniborg som kongelig lensmand på øen Hven i Øresund.

Uraniborg blev et forskningscenter på højeste europæiske niveau. Det var et avanceret miljø, hvor digtning, kunst og musik blomstrede sammen med banebrydende forskning. Der var værksteder hvor de mange nyudviklede instrumenter blev konstrueret, og efterhånden kom også et trykkeri og en papirmølle til. På Uraniborg blev de fleste af Tychos hovedværker trykt: De Mundi Aetherei Recentioribus Phaenomenis (1588), Epistolae Astronomicae (1596) og Astronomiae Instauratae Progymnasmata (færdigtryk i Prag 1603).

I 1597 forlod Tycho Uraniborg, og snart efter også Danmark, efter at han var kommet i strid med regeringen og den nye konge, Christian 4. I eksil i Holsten udgav han sin beskrivelse af Uraniborg og dets instrumenter (Astronomiae instauratae mechanica, 1598), som han dedicerede til kejser Rudolf 2. Kejseren kaldte ham til Prag, hvor han ankom i 1599. Under sit korte ophold ved kejserhoffet begyndte han et samarbejde med Johannes Kepler, som efter Tychos død i 1601 baserede sine banebrydende opdagelser på Tychos data.