Graat-Veir
Den vaade Taage hænger dorsk over Mark og By,
Det gider ikke regne engang fra sorten Sky;
Selv Gaardens Ænder ligge saa tause hver og een,
Med Hovedet bag Vingen og ligne Kampesteen.
Ja Bedstemoer i Stolen smaanikker, sover ind,
Den smukke Datterdatter med Haanden under Kind,
Har gabet fire Gange, jeg veed hvad det spaaer,
See, over Brystet falder det lange gule Haar;
Jeg selv sidder søvnig med Benene paatvers,
Jeg gider ikke læse i mine egne Vers!
