Ingenting og Noget
Hør nu en Sang om Ingenting!
Ja, Ingenting er Skroget;
Men, pyntet lidt med Klang og Kling,
Den bliver mueligt Noget.
Før Chaos var der Ingenting;
Nu blev af Intet Noget.
Herr Adam løb blandt Fæ omkring;
Jeg ynker salig Fjoget.
Han manglede just Ingenting;
Dog savnede han Noget.
Træt sov han i sin Kasseking,
Og drømte der heelt broget.
Og Ein, Zwey, Drey, nu i et Spring
Fløi af et Ribbeen kroget
En sær forunderlig Smaa-Ting,
Der dog saae ud som Noget.
Men, ak! min Sang faaer jo et Sving,
Som var der Lidt paa Skroget;
Jeg lovede jo Ingenting.
Og her – – ja, fik I Noget?
