Martsviolerne
Sig Himlen hvælver saa reen og klar,
Iisblomster fryse paa Rudens Glar;
I Solens Flamme saa smukt de staae;
En Yngling sidder og seer derpaa.
Men som han paa de Blomster seer,
To Pige-Øine derude leer;
Saa skjønne Blomster han aldrig saae;
To Martsvioler saa smukke blaae.
Iisblomsten smelter ved Kindens Brand.
– Vor Herre hjælpe den unge Mand!
