Det regner, vil I bare see! – i Vand staaer hele Gaden;
Kom sæt Din Droske i en Baad, og see Dig om i Staden.
I Porte og i Døre staaer nu hele Vandrer-Vrimlen,
De ryste Vand af Klæderne og skotte saa til Himlen.
En graae Morlille sætter vims ved Døren sine Spande,
Hun har i Sinde, som man seer, at fange Himlens Vande;
Tagrendens vildt beskyller Steen og Flise,
Thi Held Enhver med Støvler paa, med Sko maa man forlise.
I Skybrud styrter Regnen ned, den skyller, pladsker – – – stopper.
Skjøn-Jomfru paa sin Taa-Spids pænt fra Porten hjemad hopper;
En Officeer med Sporer smukt i hendes Fodspoer følger.
Smaa-Drengene fornøie sig i Rendestenens Bølger;
De bygge Skibe af Papir og fylde dem med Blade;
Snart seer man atter Folk og Fæ paa Stræde og i Gade.
– Nu jager Blæsten Vandet bort ihvor det er for Resten,
Thi kommer jeg med Verset her og hænger det i Blæsten.
