© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Det Indre af Solhvervsgaarden, den aflukkes ved et Gjerde med Gitterport, bag hvilken man seer Bjergene. En lille Sti fører over Høien tætudenfor. Til Høire i Forgrunden en stor ny Bygning med Helgenbilleder paa Muren og et Tankesprog over Døren. Til Venstre den aabne Lade og bag den igjen, op imod Gjerdet, nogle Træbænke. I Mellemgrunden et prægtigt Lindetræ og under dette et langt Bord med Bænke ved. Bagved er en Brønd. Til Høire i Forgrunden et lille Bord med en Bænk. – Aften.
CHOR AF TIGGERE UDENFOR
Crescenz kommer ud fra Gaarden, ringer med den store Madklokke, gaaer saa hen og aabner Gitterporten; Tiggerne, Gamle og Unge, trænge paa.
CRESCENZ
(skjendende).
Naa, naa, naa! kan man give Tid! Madklokken har knap faaet sjunget ud! kan I ikke vente! først de, der bestille Noget! (Nye Tiggere komme til.) Flere endnu; den Ene trækker den Anden med og saa har man dem Allesammen.
MONICA
(i Døren til den nye Gaard).
Hvorfor skjender Du?
CRESCENZ
Hvorfor? For Tiggerne de skyde op her ligesom Paddehatte i Regnveir. Det bliver for galt!
MONICA
Det er jo rigtignok noget Nyt her. Da den gamle Gaard stod lode de sig sjelden see. (Til Tiggerne.) Kom kun indenfor. (Hun tager Penge frem og siger til Crescenz.) Bring nogle Brød og nogen Melk.
CRESCENZ
(gaaer skjendende).
MONICA
Vilde jeg gjøre godt hvad jeg har forsømt her i ti Aar, saa maatte jeg lade endnu mange Flere komme. I hvor knapt jeg havde det i mit eget Hjem, der blev mig dog Lidt tilovers til de Fattige; men da jeg blev en rig Gaardmandskone, – (sukker.) Nu, vor Herre give ham Fred og Hvile! – Med det nye Huus der skal her begynde et nyt Liv! (raaber.) Crescenz!
CRESCENZ
(indenfor).
Naa da!
MONICA
(heftig).
Kommer Du ikke snart med Brød og Melk?
CRESCENZ
(støder Døren op).
Lad mig først faae den skummet af.
MONICA
Vist ikke! (Gaaer ind i Huset og kommer selv ud med et stort Fad Melk.) Jeg vil ikke give Jer den Melk, som er sat hen til Hundene. (Sætter Melken for de Fattige og tager Brødet fra Crescenz, der staaer ganske forbauset idet Monica deler det mellem Tiggerne.)
CRESCENZ
(lægger Armene overkors).
Det har jeg endnu ikke oplevet!
MONICA
Hvilket?
CRESCENZ
Opføde Tiggerne med Fløde, Tjenestefolkene med fiint Brød, som den rigeste Bonde gjemmer til Helligdagene. Det kan jeg kalde –
MONICA
Hvad?
CRESCENZ
Hvad? Kan Du spørge? – Det er at ødsle!
MONICA
Crescenz!
CRESCENZ
Jeg er en gammel, erfaren Person – men –!
MONICA
Ti nu bare stille!
CRESCENZ
Naturligviis! Du kan befale mig at tie! Du er Konen i Huset!
MONICA
Det er jeg! pas nu bare hvad Du har at gjøre, og ti saa stille! At Du skjendes med de Andre finder jeg mig i; Du er blevet gammel i den gamle Gaard, Du skal blive hjemme i den nye, men hvad der er min Sag, lad mig om den. See selv om jeg styrer og holder det Hele, som jeg bør, og kan Du ikke see, saa spørg Andre derom.
CRESCENZ
(mild).
Jeg behøver ikke at spørge, saalænge jeg selv har to Øine at see med. Du passer dine Ting saa godt som Nogen; Du sparer ikke Dig selv, om det er nok saa svært et Arbeide; Du er den første oppe og den sidste i Seng. Men Du er ligesom Peber og Tobak! bliver strax heftig naar en gammel, erfaren Person –
MONICA
(leende).
Naa, hvad vil Du da?
CRESCENZ
Husk, jeg har i ti Aar seet paa, hvad Du har holdt ud med det Uhyre –!
MONICA
(alvorlig).
Crescenz!
CRESCENZ
Vor Herre lade ham være salig, det Uhyre! for det var han! Ingen undede han Glæde eller –
MONICA
(blød).
Mindst sig selv, den Stakkel!
CRESCENZ
Vel, at han døde! nu er Du Den, der har det Hele! Du har bygget en ny Gaard, den smukkeste i hele Egnen. – Men at Du før Høsttiden gjør en Fest, at Du giver Tjenestefolkene Herskabsmad og Tiggerne sød Melk – det er lidt for galt; tro mig, jeg er en gammel, erfaren Person! en saadan Rutten med Alt, det skræmmer mangen rig Gaardmand bort, der ellers nok vilde spørge om Dig.
MONICA
De behøve ikke spørge!
CRESCENZ
Vil Du da aldrig gifte Dig?
MONICA
For igjen at døie ondt? Nei! – Gjør istand! Folkene komme til Nadver. – Vent lidt! jeg seer endnu ikke Valentin!
CRESCENZ
Han kommer nok! (Gaaer ind i Huset og kommer strax derpaa ud igjen med varm Mad, som hun sætter paa Bordet. Fra Baggrunden og fra alle Sider kommer Tyendet, mellem dette Wolfgang, Franzl og Marie.)