Tredie Scene

DE FORRIGE. VALENTIN

MONICA

(vender sig hurtig til ham; hjertelig).

Naar Du skal have lidt Hvile, saa er Du altid den sidste!

Hvor var Du nu?

VALENTIN

Sagde Du ikke igaar at Du havde Noget paa Hjertet, Du vilde sige vor Præst; idet jeg kom hjem og fik Vognen ind i Skuret, saae jeg ham gaae ovre ved Kornmarken; jeg skyndte mig alt hvad jeg kunde med at komme til ham for at sige det og nu er han her strax!

MONICA

Tak! Kom nu og spiis! (Vender sig bort.)

WOLFGANG

Madmoder!

FRANZL

(holder hende tilbage).

Hør mig! gaa ikke bort! Hvem veed, hvor snart jeg igjen kommer ned fra Bjerget!

Mel. af Le colporteur. – Onslov.

»Toujours de mon jeune age.«

Jeg veed det, jeg erkjender

Jeg har det godt hos Dig,

Imellem dog det hænder,

At Noget savnes mig;

Vel veed jeg, ingen Steder

Jeg faaer det godt, som her;

Paa Bjerget dog jeg græder,

Skjøndt der er deiligt der!

Høit over Skovens Toppe,

I Luftens friske Bad,

Der er saa godt deroppe,

Dog er jeg ikke glad.

Ak, jeg kan ingenlunde

Forklare Dig det ret.

Du vil ei heller kunde

Forstaae og føle det!

MONICA

(hurtig).

Du holder virkeligt saameget af Wolfgang!

FRANZL

Saa skrækkeligt meget.

MONICA

(med et Blik paa Valentin).

Naar Præsten igjen læser Messe her vil jeg sige til ham at han skal lyse for Eder.

WOLFGANG

(jublende).

Franzl! Hurra!

FRANZL

Er det ogsaa sandt! – Naa! saa presserende er det jo heller ikke! jeg kan godt blive deroppe saa længe det behøves, – til Du finder en Sennpige der staaer Dig an. Nei, Wolfgang! hvor det er yndigt!

(Begge løbe til deres Aftensmad. Valentin læser stille sin Bøn og træder hen ved Bordet.)

MONICA

(seer venlig paa ham).

Gud glæde og velsigne Dig!

Tredie Scene

NMel. af Le colporteur. – Onslov.N

»Toujours de mon jeune age.«

Mel. af Le colporteur. – Onslov.