Sjette Scene

DE FORRIGE (uden Monica).

MARIE

(til de Andre, der staae tæt om Crescenz, ved den venstre Side af Bordet).

Hvem kan hun vel være?

CRESCENZ

Ingen fra vor Egn, her er de mere indladende! komme de for at overnatte, saa sige de dog et venligt Ord for det. Hun sidder jo der til Bords som hun var Herskabet, som om det var hende, der gav os Noget.

MARIE

(støder med Albuen til Crescenz).

Du! spørg hende!

FRANZL

(mild).

Lad hende være!

CRESCENZ

(uden at gaae nærmere).

Er Du her fra Egnen?

ANNA

Nei!

CRESCENZ

Kommer Du fra den anden Side Bjergene?

ANNA

Ja!

CRESCENZ

Du er der fra nærmeste By?

ANNA

(tier).

CRESCENZ

Har Du langt til hvor Du skal hen?

ANNA

(seer mod Himlen).

Det veed jeg ikke. (lægger sin Skee.)

FRANZL

(til Crescenz).

Lad hende være, hun vil ikke spørges.

CRESCENZ

(høit).

Jeg vil vide hvorfor! (til de Andre.) tro I mig, jeg er en erfaren Person, det er en bortløben Gaardmands-Datter.

(De nikke Alle bejaende.)

Mel. af Martha. – Flotow.

»Sprich! was kannst Du!«

CRESCENZ

Siig hvad Arbeid Du forstaaer!

Kan Du spinde, Garnet vinde,

Kornet meie, Neget binde?

Over Kræfterne det gaaer!

WOLFGANG

Hjemme hun vist Ondt har prøvet!

FRANZL

Kjærlighed gjør tidt bedrøvet.

CRESCENZ

Værre Ting er her vist skeet.

NOGLE

Lad os spørge, lad os vide,

Hvad er Grund til hendes Qvide –?

ANDRE

Hvad har hun vel maattet lide?

FRANZL

God hun er, det har jeg seet!

CRESCENZ

– Du!

Du har Øine! – Du kan kjende!

Hovmod har hun! see paa hende!

Tiggertøs! opblæst og dum!

CHOR

Naa, nu faaer hun! Crescenz skjender!

Om jeg ret den Gamle kjender,

Jeg kan tænke, at det ender

Med at Pigen maa herfra.

CRESCENZ

Her er daarligt, ikke sandt?

Du er hjemme bedre vant?

Hjemme – hvor? – Det Gud maa vide!

Du er mæt af – Gud maa vide!

Stumme Helgen! – Du maa lide!

Naar der spørges – svarer da!

ALLE

Hvorfra er Du? Hvorhen vil Du?

Staaer det ikke rigtigt til nu?

Svar dog ei med Nei og Ja!

ANNA

(staaer op og tager sin Bylt).

FRANZL

Hun gaaer.

VALENTIN

Hvor gaaer Du hen?

FRANZL

Hun vil ikke lade sig udfritte, og de lade hende ikke være i Fred! (til Anna.) Bliv! giv mig dit Tøi!

ANNA

Lad mig gaae!

VALENTIN

(deeltagende).

Hvo plager hende.

CRESCENZ

Naa, man tør vel vide hvem det er, der skal overnatte her i Huset. (Tyendet samler sig om Crescenz.) Du, min Skaber, er det en Forbrydelse! Jeg har spurgt – det Fruentimmer – om hvem hun er!