Syvende Scene

MONICA

(kommer ud af Huset med en Pakke Regninger i Haanden).

Hvad er det her?

CRESCENZ

O, ikke stort! Har en Huusmoder ikke Ret til at vide hvem der overnatter i hendes Huus.

MONICA

Naar hun bryder sig om det. At spørge to Gange er eengang formeget!

CRESCENZ

(Nfornøiet; Tyendet flokker sig om hende til Venstre, Monica og Valentin staae til Høire, Anna i Midten, alene, mere hen imod Baggrunden).

ANNA

(efter et Ophold, til Marie).

Vil Du lade mig blive her i Nat, saa tager jeg taknemligt derimod. Naar det dages gaaer jeg igjen videre. Dig skal jeg ogsaa gjerne sige hvem det er, Du lader sover under dit Tag. Jeg hedder Anna, jeg er en fattig Pige og søger om en Tjeneste.

CRESCENZ

(halvhøit).

En fattig Pige! Ja, hvem der troer det! Hun seer ud, som hun hele sit Liv kun havde vidst at befale. (til Monica) Hun lyver for Dig!

MONICA

Lad mig om det!

CRESCENZ

(som før).

Nylig sagde hun at hun maatte videre fort! fang hende i hendes egen Løgn! siig at Du vil fæste hende! Du søger jo dog en Pige i Franzl’s Sted naar hun gifter sig! – fæst hende.

MONICA

(til Anna).

Du søger en Tjeneste!

ANNA

Ja!

MONICA

Paa Græsgangen eller i Huset.

ANNA

Hvor det skal være!

MONICA

Saa kan Du blive hos mig. (efter et Ophold.) Dersom det er dit Alvor.

CRESCENZ

(spidsfindig).

Og Du ikke skal »videre«!

ANNA

(til Monica).

Staaer jeg Dig an? Nu vel (glad og tillidsfuld.) i Guds Navn! (rækker hende Haanden.)

CRESCENZ

(forundrer sig).

MONICA

Vel! (tager Annas Haand) I Guds Navn. Jeg skal vise Dig hvad Du har at bestille, og Lønnen bestemmer jeg Neftersom jeg seer Du kan gjøre din Gjerning. (giver hende Penge.) Her er NFæstepenge! Gaa nu med de Andre. (Hun træder hen til Valentin med Regningerne.)

FRANZL

(til Anna).

Det var Ret, Anna! nei, hvor det glæder mig! her er en god Tjeneste at være i, fremfor mange andre. Vi har en velsignet Madmo’er, og i mig har Du en god Medtjener. Jeg hedder Franzl.

CRESCENZ

Og jeg hedder Crescenz og jeg er NMeierske, at Du veed det.

FRANZL

(hvisker).

Det er en gammel NBrumlebøtte, men man vænner sig til hende.

WOLFGANG

Kom nu Allesammen, saa stemmer jeg op!

MARIE

Det var Ret! og vi synge! kom Franzl! (klynger sig til hende.)

ANNA

(til Crescenz).

Har Du ikke Noget for mig at bestille?

FRANZL

(til Anna).

I Dag bestilles her ikke mere, nu har vi Nhellig Aften!

CRESCENZ

(spids).

Der gives altid Noget at bestille! Creaturerne hjemme skulle passes, Vand skal der hentes og Baand skal der flettes til at binde Negene med imorgen. Den, som vil bestille Noget behøver aldrig at spørge om det; mærk det! (Gaaer gravitetisk hen i Baggrunden.)

FRANZL

Kom Anna, Wolfgang spiller NCither og vi Allesammen synge med. Hvorfor saa forladt! længes Du efter dit Hjem!

ANNA

(seer mod Himlen, slaaer derpaa Øinene ned).

Nei!

FRANZL

Du staaer vel ganske ene i Verden? Er det saa?

ANNA

(nikker bejaende).

FRANZL

Det har jeg strax tænkt mig. Er Du maaskee – nei, jeg vil ikke fritte Dig! NFinder Du Dig ikke vel hos os? Vil Du heller hvile Dig. Gjør som Du vil!

ANNA

(hjerteligt).

Tak! Gud velsigne Dig! (gaaer ind i Laden; Franzl seer deeltagende efter hende, ligesaa Valentin. Imidlertid har Crescenz hentet sin Spinderok, Karlene have taget deres Tobakspiber, Alle samle sig om Bordet, Crescenz sidder yderst til Venstre.)

MONICA

(medens dette skeer til Valentin).

Det har ingen Hast med Regningerne! Dersom Du vil være med de Andre her, saa vente vi til imorgen.

VALENTIN

Lad os aldrig opsætte til imorgen hvad vi kan gjøre i Dag. Bare Du ret vilde forlange noget Ordentligt af mig, hvorved jeg kunde vise hvor gjerne jeg vilde gjengjælde lidt af alt det Gode, Du har gjort for mig!

MONICA

(bevæget).

Tal ikke saa, Valentin!

VALENTIN

Jeg forstaaer ikke at tale, som jeg vilde!

MONICA

Behold det i dit Hjerte, der er det paa et godt Sted!

(Wolfgang har hentet sin Cither og sat sig imellem Franzl og Marie, han præluderer.)

MONICA

De synge! lad os gaae ind i Stuen, der er mere Ro. Det er snart bestilt. (Gaaer med Valentin ind i Huset.)