DE FORRIGE. MONICA. Senere VALENTIN
MONICA
(kommer fra Huset).
Hvad skal jeg?
CRESCENZ
Nu skal Du høre! han kan fortælle om den nye Pige. Han har allerede seet hende paa tre Steder, og Alle der takkede vor Herre, da de var af med hende igjen.
MONICA
Hvad er der iveien med hende?
KEDELFLIKKEREN
Det har endnu ingen Mennesker kunnet faaet ud, men saa meget er vist at der er Noget galt. Spørg hende om hendes Forældre, og om hendes Hjem, og hør om hun svarer.
CRESCENZ
Nei, det gjør hun ikke!
KEDELFLIKKEREN
Læg Mærke til om der er en Eneste hun slutter sig til. Helst er hun alene og helst hvor der er meest afsides, hvor man saadan ret kan gaae at gjøre Sit, skjult for Menneskene.
CRESCENZ
Joseph-Maria! ah!
(Valentin kommer til.)
KEDELFLIKKEREN
Og saa alle de arme, unge Karle! jo mere hun lader, som om hun skyede dem, desmere maae de løbe efter hende!
MONICA
Dum Snak!
KEDELFLIKKEREN
Dum? Ja, ja! jeg vil ikke tale ilde om Nogen – jeg veed hvad jeg veed!
CRESCENZ
Saa, siig det dog!
KEDELFLIKKEREN
(Idet at Alle samle sig om ham.)
Ved Storsøen hos den rige Staffrl, har hun forhexet Avlskarlen; en heel Maaned løb han lige som en Nar efter hende! hvad Kunster hun har brugt, er der Ingen der veed! men Karlen druknede sig!
CRESCENZ
(sagte til Monica).
Hører Du det!
KEDELFLIKKEREN
Den rige Bonde paa Solgaarden har en eneste Søn, der var forlovet med Møllerens Datter. Nu til Pintse skulde Brylluppet staae, saa kommer hun her i Huset, og da er det Hele ude! Han vil ikke gifte sig, Brylluppet skal ikke staae – og han gaaer som Frivillig til Soldaterne! Gud veed hvor han nu ligger skudt.
CRESCENZ
Og saadan et Fruentimmer lader man frit løbe om!
KEDELFLIKKEREN
Konen paa Solgaarden er en gammel, from Kone, hun sagde ikke et Ord til Pigen; der var ingen Beviser imod hende og altid passede hun stille og ordenligt sit Arbeide; men Pigen selv lagde Mærke til at den Gamle gik hemmeligt og græd og aldrig ret kunde see paa hende, saa sagde hun af sig selv: »Ikkesandt, det er Dig bedst at jeg tager herfra!« »Jeg løi om jeg svarede Andet!« sagde den Gamle, »men derfor vil jeg dog ikke at Du skal tage bort!« men Pigen taug stille, tog sit Tøi og gik. Det er til Solhverv, et Aar!
CRESCENZ
Og nu kommer hun til os for at drive sit Uvæsen her! Nei! –Afsted skal hun! Ingen bliver under Tag med hende! Det sige I vel Alle!
(Alle stemme i som hun.)
WOLFGANG
For saadan Een at gaae til Soldaterne!
MARIE
Fordreie Hovederne paa de unge Karle!
CRESCENZ
Hvor er hun! faae hende frem! hun skal svare og klare for sig!
(Almindelig Bevægelse hen imod Laden.)
MONICA
(bestemt).
Bliv! hvem har at befale her. Hvem? spørger jeg! hvem har at befale over mit Tyende!
CRESCENZ
Tyende? Den Omløberske!
MONICA
Hun har faaet Fæstepenge af mig! Et givet Ord er en Contract! sit Ord skal man holde. Om kun een Time eller eet Aar, hun er i sin Tjeneste, hun hører til Huset og Huset er Madmoderens, og Madmoderen er jeg! – – Hvem vil iøvrigt mesterere her! Den forhexer mig mine Folk, der sætter Noget i dem, der forstyrrer Huusfreden, om Den veed jeg, at han kommer fra den Onde og ikke hun, stakkels Pige, hvem Du gamle Sladderhank laver Krøniker om. (til Valentin). Hørte Du den Snak han kom med!
VALENTIN
Hvert Ord.
MONICA
Hvad synes Dig.
FRANZL
(som deeltagende har hørt til).
Hun har jo betroet mig at hun har hverken Fader eller Moder.
VALENTIN
Hverken Fader eller Moder! hører I det! – Ogsaa jeg stod uden Forældre, ganske forladt i Verden, da førte vor Herre mig her hen. Jeg kan bedre end I Andre tænke mig hvor forknyt og forkuet hun kan føle sig mellem haarde Mennesker!
MONICA
(mild).
Ingen maae fornærme hende! høre I! lad hende gaae i Fred!
CRESCENZ
O, for mig skal hun have Lov at gaae hvorhen hun vil. (tager sin Rok). Lad mig komme frem! Naa, Kedelflikker, vi ville see til hvordan det løber af. Jeg er en gammel erfaren Person! men Alder og Erfarenhed gjelder nu ikke mere! (tager Kedelflikkeren under Armen). Kom, vi gaae! (De gaae, de Andre følge efter, til Høire ind i Laden; Kedelflikkeren slipper Crescenz og kommer sagte listende hen til Monica).
KEDELFLIKKEREN
Jeg veed endnu noget Nyt, som Mutter kunde have godt af at vide! men »den gamle Sladderhank«, han siger det ikke. Du faaer det tidsnok at vide, saa har Du det! Hia! (følger de Andre.)