Tolvte Scene

MONICA. MATHIAS

MATHIAS

(viser sig paa Høien).

Heida! luk op!

MONICA

(bliver staaende).

Hvad vil Du? Her er ikke noget Vertshuus! kommer Du for at bede om Nattely i Stalden, saa siig det ordentligt!

MATHIAS

(med en hæs Latter).

Ha, ha, ha! en deilig Modtagelse. (Støder Gitterporten op og træder ind; han er i lasede Klæder og har en Tværsæk og en Knortekjep.)

Mel. Hexe-Polka af »et Folkesagn«. – Hartmann.

Op med Glæden!

Ingen Pib og Græden!

Fy for Satan!

Humeuret er Muskaten,

Som paa Livets Snaps er sat!

Livet er vor bedste Skat,

Den skal nydes Dag og Nat.

Favne, drikke,

Et Bedre gives ikke.

Verdens Synder

Er just den Spas jeg ynder,

Det er ene klogt og smukt;

Husk, at den forbudne Frugt

Har den bedste Smag og Lugt!

(træder nærmere) Ha, ha, ha! kjender Du mig ikke, Mutter?

MONICA

(med tvungen Fatning).

Nei! Hvem har bedet Dig komme herind?

MATHIAS

Rigtig! Du kjender mig ikke, ellers havde Du ordenligt laaset til!

MONICA

Det behøves ikke her til Lands. Slette Mennesker holder det dog ikke ude, og de ærlige, de agte Ens Eiendom.

MATHIAS

(ondskabsfuld).

Eiendom!

MONICA

(sky, vigende tilbage).

Hvem er det Menneske! Valentin! Valentin!

MATHIAS

Heida, Valentin! hvor bliver du Lømmel af? Lys med Lygten, at Mutter kan faae Øinene op! Er det Tværsækken her der gjør mig ukjendelig? (Kaster Tværsæk og Stok.) Der ligger det, Møg! – Eller er det min slidte Kofte? (kaster den) Væk med Lasen! Mutter vil snart stadse mig op! ikke sandt? Det vil hun – (træder nærmere.) naar hun først kjender mig, den kjære Svigerske!

MONICA

(forfærdet).

Jesus! – Mathias!

MATHIAS

Rigtig, Mathias! Hun har nok ikke ventet mig, Svigerske! Er Pladsen i Stalden allerede besat. – Hører Valentin Dig da ikke kalde og kan løse Lænkehunden til Velkomst! Heida! kjære Valentin!

MONICA

Mathias! Gud i Himlen! Hvordan kommer Du her hjem?

MATHIAS

(med Haan og Bitterhed).

Hjem! – Er Du gal, Svigerske! at Du kalder det hjem, fordi jeg tilfældigviis paa dette Sted er blevet kastet ind i denne elendige Verden! jeg troede mig ogsaa engang hjemme her, da jog min Fader mig herfra; da han saa døde og jeg skulde dele med min Broder, har han tilkastet mig Stodderpenge og stukket mit Hjem i sin Pose. Jeg skulde være hjemme derude, i den Verden, de Andre have deelt imellem sig, hvor hver holder sin milliondeel Trevl af Fangsten; hvad der blev tilovers kunde jeg tage og gjøre mig Hjemme ved. Eengang vilde jeg forsøge paa det – i Ilsang-Smedie; – jeg blev djævleblændt udleet! til – hm! til Latteren forgik dem! – Heldigviis har man Vertshuse og Kroer, hvor Enhver er hjemme! der har jeg sluttet mig til den store Familie fra alle Verdens Kanter; – jeg har arbeidet mig frem fra Viin til Øl og fra Øl til Brændeviin og sørget for at den svære Tværsæk blev lettere at slæbe! det er lykkedes! – Min sidste Skjorte gav jeg for at faae Tørsten stillet, og jeg raflede med nogle Kammerater om Fortæringen forrige Dag. Der stod jeg og uglede ved Glasset og tænkte,hvad der skulde komme ud af det tilsidst – saa sidder ved Siden af mig en gammel Kedelflikker, han spørger, om jeg vidste, at det nu gik flot til paa Solhvervsgaarden. Manden der var død og Enken havde bygget en ny Gaard. Der gik det op for mig!

MONICA

Og nu!

MATHIAS

(heftig).

For Satan! da jeg hørte det, saa græmmede jeg mig ikke længer over, at jeg havde raflet Skjorten væk. En af Kammeraterne har givet mig fri Fortæring herhid, imod det Løfte at han skal blive indbudt her. Een meer eller mindre, hvad gjør det; her gaaer flot til paa Gaarden! Ikke sandt? Svigerske!

MONICA

(zittrende).

Ikke et Ord meer! jeg vil ikke huskes paa Andet, end at Du er min Mands Broder og – ulykkelig!

MATHIAS

(leer).

Ulykkelig! hvem siger det? Kun et Fæhoved er ulykkelig! – Ulykkelig er Den, der piner sig selv og ikke nyder sit Liv, saadan En som min Broder, din Mand! hvad har han nu af det Hele? (løfter med Foden sin Tværsæk.) Ikke meer end jeg!

MONICA

(heftig).

Jo, eet meer! sit ærlige – at sige det til Dig! Alt, hvad jeg har at sige, er: hvem har stødt Dig fra dit Hjem og din Familie? Du selv! Efter Guds og Menneskenes Love er Dig ingen Uret skeet. At det er kommet saa vidt med Dig, som det er, i Guds Navn, maaskee han har isinde derved at lede Dig til det Bedre. Hvad jeg kan bidrage dertil, det skal jeg. – Just i Dag har jeg talt derom med vor værdige Præst, vend Dig til ham og tag en Bestemmelse; jeg skal holde mine Ord og indtil videre ikke vise Dig bort! Men det siger jeg Dig, lad ingen af dine Kammerater sætte deres Fod i mit Huus, og forstyrre mig Fred og Orden! det taaler jeg ikke. Nu er det sagt!

MATHIAS

Hoho! taler Du i den Tone, Svigerske! i dit Huus! – Vi har endnu ikke deelt, Svigerske! vi veed endnu ikke ret, hvilken af os, der skal vise den Anden Døren. Fra hvem kommer Huset. Hvem har engang paa kun en Trillebør ført hele sit Boskab herind. Hvem har skriftligt Beviis for at eie det Hele. Det vil Loven afgjøre: og til det skeer, saa blive vi her sammen, Svigerske! og see til at vi kunne komme ud af det. Enhver styrer det med sine Folk, og tilsidst gjør vi To Afregning. Svigerske seer til ikke at blande sig i min Maade at leve paa! det er min Religion! – jeg taaler det ikke! nu er det sagt!

MONICA

(fatter sig).

Vel! – jeg er igjen paa det Klare med mig selv. Valentin!