Fjerde Scene

DEN LILLE PIGE

(frygtsom).

O Gud!

MATHIAS

(altid sagte).

Jeg kan ikke vende om igjen, vil Du sige! jeg veed det! ti! gaa! gaa!

DEN LILLE

(har skjælvende sneget sig langs med Væggen for at komme bort og møder da Anna, som træder ind fra Høire).

ANNA

Hvad vil Du, Barn?

(Mathias sætter sig snart, og idet han hører paa det Efterfølgende, indtager han igjen sin forrige haanende Stilling.)

DEN LILLE

(idet hun frygtsomt seer hen til Mathias).

Jeg kommer hjemme fra, som Du nok veed. Jeg er den Mindste. Moder ligger syg og Maria har med Leen skaaret sig i Foden, saa at hun ikke kan gaae. Saa skulde jeg gaae her op paa Gaarden og bede om lidt Melk og en Smule Meel og Smør.

ANNA

Konen i Huset er ikke hjemme!

DEN LILLE

– Bare for at vi kunde faae lidt Varmt til Middag.

ANNA

Kom, saa skal jeg give Dig! (tager den Lille med sig ind i NMelkestuen.)

MATHIAS

(med Ryggen lænet imod Muren).

Hvad der ogsaa kan falde mig ind! det kommer der af at indlade sig med en Præst. – Dog Eet Nhar jeg profiteret derved; lad gaae! jeg vil Nengang prøve noget Nyt! Saa bliver jeg her! jeg indseer meget godt, at det nok ellers kunde falde saadan ud, at man jog mig herfra, og jeg saa tilsidst maatte gaae fra Huus til Huus, mens jeg her kunde sidde i mit Eget og være Herre. – Jeg synes ganske godt om det. Bringer Svigerske god Besked med hjem, jeg kunde forlige mig med hende. – Kjærlingen er ganske kjøn. Der var en Tid, hun nok ikke syntes saa ilde om mig. Til Syvende og Sidst ligger Forskjellen kun i Klæderne. (stryger Haarene til Siden, selvtilfreds.) Min Sjæl! jeg begynder at føle mig hjemme, jeg sporer Noget af Gaardmanden i mig.

NMel.: »Meine Tochter Simone!«

ANNA

(kommer ud af Melkestuen med den lille Pige, som bærer lidt Mad i et Klæde, selv har hun en Skaal Melk).

Skal jeg bære den for Dig?

DEN LILLE

Jeg skal nok være forsigtig! Seer Du! (Hun tager Skaalen og gaaer med den.)