Syvende Scene

ANNA. VALENTIN

VALENTIN

Er Du træt, Anna!

ANNA

(koldt).

Jeg veed ikke, hvoraf jeg skulde være det! (vil gaae.)

VALENTIN

Hvor vil Du allerede nu igjen hen? Bliv et Øieblik.

ANNA

Der er at bestille i Kjøkkenet. Det er snart Spisetid.

VALENTIN

Hvorfor gaaer Du saaledes altid afveien for mig?

ANNA

Jeg har mit at passe og kan ikke indrette det efter Dig.

VALENTIN

Det forlanger jeg heller ikke. Men just mod mig er Du saa underlig fremmed.

ANNA

(mildt).

Det faldt mig ikke ind, at det kunde bedrøve Dig!

VALENTIN

O nei, det har Du ikke villet; men jeg har lagt Mærke til det, at paa Marken ved vort Arbeide: lægger jeg Dig Korn tilrette, Du tager ikke det, men derimod en af de Andres; siger jeg om Aftenen, tilfældigviis, at jeg gaaer imorgen med i Marken, saa siger Du bestemt, at Du den Dag maa blive hjemme i Kjøkkenet.

ANNA

Jeg forsikkrer Dig, Valentin, at jeg i mit Hjerte ikke tænker Noget ved det!

VALENTIN

Just det!

ANNA

(naturlig).

Hvad mener Du?

VALENTIN

Ikke Noget! (Pause.)

ANNA

Var der Noget, Du vilde.

VALENTIN

See her, jeg har fundet en Fiirkløver. Der er den!

ANNA

Hvad skal jeg med den?

VALENTIN

Mel. Langelandsk Folkesang. - Rung »Min søde Brud, Min unge Viv!«

I Græsset jeg en Kløver saae,

Med fire Blade paa;

Man siger, det at finde Sligt

Skal være lykkeligt.

Ens Ønske bliver opfyldt da,

Jeg har et Ønske, vel – o ja!

Men hvis det paa min Læbe kom,

Du syntes ei derom.

Tag Bladet, Anna! Du skal see,

Dit Ønske vil da skee.

Sligt Blad, skjøndt uden Duft og Pragt,

Har selsom Lykkens Magt.

ANNA

Man Lykken ei bortgive maa!

Behold det grønne Blad, husk paa,

At bliver det en Fremmed bragt,

Saa taber det sin Magt!

VALENTIN

(kaster Kløveren og vender sig bort.)