En aaben Plads noget fra Solhvervsgaarden; til Venstre Gjerdet med Gitterporten; to høie, skyggefulde Træer under hvilke staaer en Bænk med Fodtrin til. Til Høire i Forgrunden ligger Klokkerens Huus, med en Grangreen stukket over Døren, Bord og Bænk udenfor. – Til Venstre, langt i Baggrunden paa en Høide, ligger den lille Kirke, fra hvis Indgang slynger sig en bred Sti. Baggrunden sluttes af høie Bjerge; det er Søndag og Morgen.
MATHIAS (sidder udenfor Klokkerens Huus og har et Kruus Viin foran sig).
MATHIAS
Her bliver jeg siddende til hun kommer forbi! fra Gaarden har hun jaget mig bort, Nabolaget her kan hverken hun eller Øvrigheden forbyde mig. Jeg skal nok gaae, men før jeg gaaer skal jeg dog skrive Dig en Huskeseddel, som Du skal beholde hele dit Liv! Jeg nøler kun endnu, fordi jeg maa have Een, der blindt hen gaaer med og som jeg tilsidst kan give et Skub, vende Ryggen til, lee af og gaae væk fra. Om jeg her finder den Rette? He! Svigerske har lagt sig ud med Mange, og der er intet Menneske, der ikke haver Øieblikke, i hvilke Djævelen skjæler efter ham; det er nu kun at gribe fast i den rette Stund! (banker paa Bordet) Viin! mere Viin! – Taalmodighed! – skeer det ikke i Dag, saa er der en Dag i Morgen! jeg sveder det ikke ud, det indestaaer jeg for. Jeg mærker, jeg er endnu den gamle Mathias! Viin! bring Viin!