H.C. Andersen: En Nat i Roeskilde, 1. scene

(Et Værelse paa Postgaarden; to Senge med lange nedhængende Gardiner staae saa langt frem som mueligt, f. Ex. ved første Coulise; fra den ene Seng ere Gardinerne løftede til Side).

Første Scene

(Theatret er nogle Øieblikke mørkt, man hører Taarnuhret slaae to, og Vægteren udenfor synge sit Vers; Begyndelsen af dette lyder tæt under Vinduet, Resten derimod meer og mere fjernet; imidlertid høres den efterfølgende Dialog.)

GRAAH

(udenfor).

Naa! hvor er Nummeret? Her er slet ingen Nummere! – Saa det er Værelset. Ja, giv mig bare Lyset! (træder ind.) Tak min Pige, nu kan jeg nok selv hjælpe mig. Her er jo to Senge!

PIGEN

(udenfor).

Naar skal jeg kalde paa Dem?

GRAAH

Det skal jeg nok selv gjøre! god Nat! drøm om Kjæresten!

PIGEN

(udenfor).

God Nat!

GRAAH

God Nat! Jeg tager altid helst ind paa en Postgaard; der sover den Reisende ligesom han allerede havde Benene inde i Postvognen, – gamle Roeskilde!

Mel. »Der boede en Konge i Leire«.

Ej langt fra det ældgamle Leire,

Ved Fjorden staaer Roeskilde-By:

To Taarne saa slanke og feire

Sig løfte paa Kirken mod Sky;

Og Kilderne sprudle saa svale,

De synge Kong Hroars Priis;

Fra Roeskilde Stændernes Tale

Sprudler i hver en Avis!

Naar bare Sengen er god! – jeg maa see den efter! det gjør jeg altid i Smaabyer! Om Forladelse Roeskilde! Gid at du var noget større! (seer til Døren). Nøglen lader jeg altid sidde indenfor; det er sikkrest! (gaaer henimod den Seng, hvor Gardinerne ere løftede tilside.) Og saa gaaer man paa Opdagelses Reise, man seer efter, om man sover alene.

(tager Lyset.)

Mel. »te voglio bene«.

Jeg tør ikke rigtig love

En Seng paa et saadant Sted;

Man er i Americas Skove,

Og det er der Fare ved.

I Sengens Dyb gaaer det ilde,

Den Reisende ondt der skeer –

Han kommer imellem de Vilde,

Og da – jeg siger ej meer!

Lagenerne ere meget rene! lidt gule, men rene! Madratserne antagelige! i Slagelse fandt jeg engang, ved en lignende Revue i Sengen, en Straasæk og en gammel Rytterkappe, lidt værre endnu, end den Amalia brugte til Fodpose! – Amalia! – Hu! det gyser i mig naar jeg kommer til at tænke paa hende! – Hun kunde tage Livet af et Menneske! – Ja, Livet er jo af mig. Hm! jeg skulde dog aldrig møde hende i Kjøbenhavn de Par Dage jeg bliver der! Naa, om saa skeer? Hun kjender mig ikke for mit Skjægs Skyld og mit mandige Væsen!

(han har tage sine Tøfler frem af Natsækken og laver Lommetørklædet til Nathue.)

See saa! nu vil jeg kaste mig i Køjen! Lyset vil jeg lade brænde, det kan staae i Vandfadet, saa er der ingen Fare. Jeg holder nok af at sove ved Lys. (standser foran Bordet). Hvad er det! et Spil Kort! ogsaa gule, men ikke rene.

(man hører Snorken fra den anden Seng, hvor Gardinerne hænge ned).

Hvad er der? En Kat! – jeg holder ikke af Katte! (løfter Sengegardinet). Et christent Menneske!

(man seer Rummel i Sengen, han snorker).

Hvad! han bliver ved. Herre! Herre! hvad er det for en Landsmand.

Mel. Nummer tre.

Kjøbenhavner! »Nummer tre«

Den kan faae dig op at see. – –

(talende.) Nei, det er ingen Kjøbenhavner!

Mel. »Kung Carl den unge etc.«

Kung Carl, du unge Hjelta!

Frisk Mod I Gosser blaa!--

Heller ikke svensk!

Mel. Den norske Nationalsang

Hvor herligt er dit Fødeland

Dit havomkrandste stolte Norge!

Ikke norsk!

Mel. Schleswig-Holstein.

Schleswig-Holstein meerumschlungen !

Heller ikke Schleswig-Holsteiner!

Mel. Kloden maatte styrte sammen.

Saa skal jeg et Middel finde,

Hvorved nok han vaagne maa.

Jeg fortvivler ingensinde,

Vand skal han af Kanden faae.

(tager Vandkanden.)

Jeg vil løse Søvnens Gaade,

Jeg forstaaer mig ret paa Sligt.

Det gjør meget godt det Vaade,

Det forfrisker inderligt!

(stænker med Haanden Vand i Ansigtet paa Rummel.)

Gives der en bedre Vei?

Nei! nei! nei!

Det gjør meget godt det Vaade,

Det forfrisker inderligt!