H.C. Andersen (1805-1875) fandt sin helt egen form med eventyrene der begyndte at udkomme i 1835. Men forud for de kendte tekster ligger et eksperimenterende og spændende ungdomsforfatterskab, f.eks. debutbogen Fodreise fra 1829. Denne dobbelte rejse i fantasiens vidstrakte rige og i den snævre nærkøbenhavnske verden rummer i kim mange sider af det senere forfatterskab.

Samtidig er Fodreise noget af et digterisk vovestykke, en “skriftproces”, hvor fodrejsen er ét med bogens tilblivelse. Kommentaren til denne udgave viser, med hvilken bevidst litteraturpolitisk strategi den unge H.C. Andersen forsøgte at placere sig centralt i forhold til tidens nye strømninger og førende kritik.