ELISABETH

Det var altsaa Onkel, der kom med NExtrapost! Familien voxer da med Een til her paa Gaarden. Han kommer lige fra Paris?

GREVEN

Han siger, at han fra Hamborg har skrevet at han kom; jeg har intet Brev faaet; det behøvedes da heller ikke. Hele fjorten Aar have vi ikke seet hinanden.

ELISABETH

Jeg var kun fire Aar gammel, men jeg husker Onkel saa tydeligt. Han skinnede med hvidt Linned, NKalvekryds og bred Sløife, det var en heel NBlegdam! »NLa petite comtesse« kaldte han mig, og saa bøiede han sig saa ridderligt; jeg naaede ham kun til Knæet. Han kom saa meget Sukker i al sin Mad og i sin Rhinskviin. Mig lod han smage den. Jeg holdt meget af Onkel.

GREVEN

Og det vil Du ogsaa endnu. Der er ti Aars Forskjel mellem hans og min Alder! vi ere lidt forskjellige.

ELISABETH

Meget forskjellige! (Med et Smiil.) Jeg troer at han er morsom! det er slet ingen Uartighed mod Dig! snarere, – min egen søde Fader, jeg troer at jeg nogenlunde kjender Onkel af hans Breve til Dig. Han er vist en rigtig god Broder, men jeg har en Forestilling om, at han ikke skriver Dansk.

GREVEN

Han lever altid i Frankrig, det franske Sprog bliver Udtrykket for hans Tanker og Tale, og saa skriver han i dette Sprog.

ELISABETH

Men bogstaverer græsseligt! dog derfor kan han være mageløs elskværdig; jeg troer det, jeg vil troe det!

GREVEN

Nu kommer han.

ELISABETH

Og jeg løber.

GREVEN

Fra den Onkel, som Du ikke har seet i ti Aar. Omfavn ham dog!

ELISABETH

Det vil jeg; men i en bedre Kjole, ikke i denne!

(Løber ud.)

GREVEN

Elisabeth! Du skal blive her! – Hun gjør det ikke.