© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
KLUHD, DE FORRIGE
GENERALINDEN
De er klædt paa! og Blomst i Knaphullet.
FREDERIK
Saaledes gik altid Jean Paul.
KLUHD
(river Blomsten af).
Jeg laaner aldrig Ideer.
GENERALINDEN
Efter Bordet tænker jeg at vor elskværdige Componist phantaserer for os! han spiller nok sin deilige Composition om Cigaren.
KLUHD
La cigale. Ja den er malende. Men han er lidende, legemlig lidende, han har for Øieblikket Tandpine.
GENERALINDEN
Tandpine! ja den kjender jeg! stakkels Menneske! men saa maa De læse for os, et af deres deilige Digte.
KLUHD
Læse? Jeg læse! ja for Dem, Frue, og for en lille Kreds af Venner kan jeg læse! jeg tør sige det, jeg kan læse dramatisk! men for Massen, for Fremmede, – jeg har ikke Kræfter, jeg er nerveus.
GENERALINDEN
Men Greven og Comtessen høre ikke til Massen, og ere ikke Fremmede i mit Huus. Det er allerede anden Gang, de ere her.
KLUHD
Jeg har i dette Øieblik endt mit apokalyptiske Digt! det havde jeg aldrig troet! Disse Tankeslyngninger, Phantasiens Convolvuli –!
GENERALINDEN
Ja, de overvælder Dem vel!
KLUHD
De filtre sig! tidt kan jeg i den Grad overvældes, at jeg ikke veed ud eller ind; tidt kommer Tanken bærende alene en Overskrift: Malvina, det er Titelen. Det skal blive et Fremtids Drama, som endnu Ingen har skrevet det! alle Konstens Regler fulgte og dog alle brudte. Det skal være det kommende Drama! og der strømmer en Glæde gjennem mig; jeg seer fremad, hvor Dramaet er bragt paa Papiret, hvor jeg læser det høit, seer Taarer, hører Beundring, Jubel! og jeg er opløftet, taknemmelig blød –; det er et af mine skjønneste Øieblikke.
GENERALINDEN
Og saa skriver De Digtet.
KLUHD
Nei! det er det Mærkelige: jeg har aldeles ikke Tanke eller Plan, jeg synker mat sammen og har af den hele Digtning kun Navnet Malvina.
FREDERIK
(ironisk).
De er dog et meget lykkeligt Menneske!
KLUHD
Generalinde, han kalder mig et lykkeligt Menneske. Og dog –, jeg er lykkelig i Momentet. Denne Gang har jeg fuldendt min Digtning, multipliceret Subjectiviteten med Objectiviteten; Kjød og Muskel i dette Digt smelte sammen. Jeg troer ikke at Mange ville forstaae dette Værk.
FREDERIK
De forstaaer det da selv?
KLUHD
Nei!
FREDERIK
Hvem skal da forstaae det?
KLUHD
Efterverdenen.
GENERALINDEN
Kan De svare paa det? Hr. Candidat!
FREDERIK
Der bliver i denne Verden sagt Ting, intet Menneske kan svare paa, saaledes slaaer det. Men vi skulle skynde os med vor Paaklædning. I Øieblikket!
(Han og Billedhuggeren gaae.)