© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
KAMMERHERREN kommer med ANDERSKOU og VASLE.
DE FORRIGE
KAMMERHERREN
Stor Forsamling! livlig Tale! – Her kommer jeg med et Menneske, jeg har gjort melancholsk! Jo, det er De bleven! Jeg har vakt Reiselyst, Utilfredshed med Hjemmet. Her er charmant paa en Herregaard et Par Uger om Sommeren, med Paris i Perspectiv til Efteraaret.
ELISABETH
Det Perspectiv har Onkel!
KAMMERHERREN
Det hører til mit Liv, ellers blev ogsaa jeg melancholsk. Reis, reis! saa er Deres Melancholi hævet; men reis ikke til Rom! det kan være en Reise for Antiquarer, for Theologer, for Copister: Mennesker, der ville copiere de store Mestre, men det kan man ogsaa i Paris, og der har man Livet om sig.
ELISABETH
Theatrene, Salonerne!
KAMMERHERREN
Disse ere dog Champagnen oven paa den tunge Mad: Konsten, idet den studeres.
ANDERSKOU
Ja, men Pengene dertil –!
KAMMERHERREN
Ja Penge, Venner, Protection – »
Kommer man til Paris maa man have det! (Slaaer sig paa Lommen.)
FREDERIK
Eller det! (Peger paa Panden.) Her mangler det ikke! (Peger paa Anderskou.)
KAMMERHERREN
C’est juste! (Betragter ham.) De behager mig! De vil være Præst. En god Carriere, naar man forstaaer sig paa Landvæsenet. Jeg veed en Præst, der har syv og tyve Køer! Det maa De ogsaa have og en charmant lille Kone! der maa en Kone i Præstegaarden!
ELISABETH
For Huusholdningens Skyld.
KAMMERHERREN
Og for Moralens Skyld! jeg har altid holdt meget paa Moralen. De har maaskee allerede en lille Præstedatter i Perspectiv, eller en meget rig Møllerdatter. Ja de ere ikke at ringeagte, naar der er Gryn paa Møllen. Gryn! Gryn! hører De, jeg har endnu ikke glemt de gode kjøbenhavnske Talemaader! (Leer og klapper ham paa Skulderen.)
FREDERIK
Men naar jeg faaer det gode Præstekald paa syv og tyve Køer, som Hr. Kammerherren under mig, saa behøver min Kone ingen Medgift; og hun kan dog være vanskelig nok at finde.
ELISABETH
(spøgende).
Tag mig, jeg er ledig!
KAMMERHERREN
Eh bien!
FREDERIK
Nei, nei! vi To ville aldrig –! min Brud maa jeg søge blandt de ufødte, – i den anden Verden!
KAMMERHERREN
Min Cousine siger Dem et Galanteri! hun tilkaster Dem sin Sløife! og De hefter den ikke paa med et ridderligt bonmot. De er bleven ganske rød i Ansigtet! Skamfuldhed couleurerer Dem. Nu følger Straffen, jeg byder Cousine Armen.
ELISABETH
(til Frederik, idet hun følger Kammerherren).
Naar vi mødes imorgen hjemme hos os, beder De mig om Forladelse.
FREDERIK
O Comtesse, De er –!
ELISABETH
Hvad er jeg?
FREDERIK
Coquet!
ELISABETH
(halv sagte).
De tillader Dem at blive mere fortrolig, end det sømmer sig.
KAMMERHERREN
Venez, ma cousine!
VASLE
(der under hele denne Scene har været beskæftiget med at plukke Blomster og binde disse i Bouquet, overrækker nu denne).
Havens Alfer har jeg sat i Gruppe, tør jeg overrække –?
ELISABETH
Nydeligt! ordnet med uendelig megen Smag. De lange Græsstraa flagre som Baand. Hvor graciøst!
KAMMERHERREN
Charmant!
(De gaae paa Jensen og Frederik nær.)