af H.C. Andersen (1864)  
forrige næste

Tiende Scene

GENERALINDEN

(alene).

Sin Fred med sig selv! men hvem vil tage den? – forlade mit Huus! – det maa jo været Noget der angaaer mig! ganske forunderlig saae han paa mig idet han gik! hele hans tidligere Adfærd, – han indlod sig jo aldrig i en rigtig Samtale med mig; altid var han ordknap. – Gud forbarme sig! det stakkels Menneske! det er ganske tydeligt! – men jeg er jo meget ældre end han! nu forstaaer jeg hans fortvivlede Ansigter, naar jeg talte længe med ham. Stakkels Candidat! det er en Umulighed! næsten en Umulighed! salig General, hvad vilde Du dømme i din Grav!