Ellevte Scene

ELISABETH

See, hvad jeg har fundet! en Fuglerede.

GENERALINDEN

Henne under Rødtjørnen?

ELISABETH

Ja, just der. De nydeligste smaa Æg.

GENERALINDEN

Hvor falder det Dem ind at tage den? Det er slet ingen Opdagelse! Alle veed vi, at den var der.

ELISABETH

Jeg blev saa glad!

GENERALINDEN

Ja, men det kan De troe, det bliver Moderen ikke. Rør ikke ved Æggene! aand ikke paa dem! saa kan De ligesaa godt slaae ihjel de smaa Skabninger, der ikke ere komne frem! (Tager Reden fra hende.) Man kan ikke lege med Alting! ja undskyld, lille Comtesse, at jeg taler som jeg taler, men De ødelægger en heel Familie! lad os see med Lempe at faae Reden sat paa sit Sted igjen. Det er syndigt, det er grusomt!

ELISABETH

Jeg tænkte ikke derover.

GENERALINDEN

Men man skal tænke! jeg tænker, saa mit Hoved er ved at gaae itu. Lad os ikke gjøre Andre Sorg, man kan have nok af den selv.

ELISABETH

Jeg har ikke rørt ved Æggene; Moderen vil ikke kunne mærke det.

GENERALINDEN

De kan troe, en Moder mærker meer, end man mærker i den unge Alder, i Deres Alder, uagtet jeg har ogsaa gaaet som en blind Høne. Jeg mærkede heller Ingenting! – Lad os saa sætte Fuglereden.

ELISABETH

Har Andre end jeg gjort Dem imod?

GENERALINDEN

De have ikke gjort mig imod, de Andre. NMan kan ikke forhindre at en Fugl flyver hen over en Have, men man kan forhindre at den sætter sig fast i Træet og bygger Rede der – det har jeg læst et Sted og saaledes er det.

ELISABETH

Staaer det i Forbindelse med min Fuglerede?

GENERALINDEN

Der er ikke Tale om den! den er Eet, og her er en anden Rede indeni os, til Venstre! Dem vil jeg betroe det til. Huuslæreren, – vi ere jo Fruentimmer begge To –, Huuslæreren har en ulykkelig Kjærlighed.

ELISABETH

Det er meget muligt.

GENERALINDEN

Det er vist! Han vil bort. Maaskee er det meget rigtigt!

ELISABETH

Stakkels Menneske! ja, vi kunne ikke hjelpe ham. Det var ganske ubetænksomt med den lille Fuglerede.

GENERALINDEN

Ubetænksomt! jeg har ikke givet ham Anledning. Hvad kan jeg gjøre for at han elsker mig.

ELISABETH

Dem?!

GENERALINDEN

Mig! jeg kan godt forstaae, – der er Forskjel i vor Alder, – Siig ikke et Ord!

(Lægger Fingeren paa Munden.)

ELISABETH

Ikke et Ord!