© 2025 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
ELISABETH, lidt efter FREDERIK
ELISABETH
Moder! Moder! gid Du var hos mig! Du vilde fortælle mig dit Hjertes Historie. – Jeg kan ikke udstaae Sentimentalitet!
FREDERIK
(træder ind).
Min Fader var her for et Øieblik siden, ham søger jeg.
ELISABETH
Mig kan jeg nok vide De ikke søger, uden det skulde være for at faae Motion ved at disputere, imorgen kan dette fortsættes hjemme hos os ved Middagsbordet.
FREDERIK
Jeg har ikke den Ære at komme.
ELISABETH
Hvorfor ikke?
FREDERIK
Jeg kan ikke.
ELISABETH
Og Aarsagen? Tør jeg ikke vide den?
FREDERIK
Den kan ingen Interesse have for Dem.
ELISABETH
Det skal De ikke sige. Og om jeg nu veed den.
FREDERIK
De veed den?
ELISABETH
Frue og Forvalter, Hyrde og Hyrdinde, for ikke at sige Røgter og Malkepige, have det et Par Dage at tale om; mig generer det ikke, Dem kan det endnu mindre!
FREDERIK
Og hvilket?
ELISABETH
At man forlover os! Det er en Vittighed, en Spøg. De har dog hørt den? Skulle vi To lee derad?
FREDERIK
Lee! ja, det er jo latterligt.
ELISABETH
De leer daarligt. Min Gud, hvad er det! De bliver bleg.
FREDERIK
Intet! Intet feiler jeg! man skulde jo da næsten troe at jeg var forelsket i Dem, min naadige Frøken! lad os afbryde denne Spøg! jeg søger min Fader.
ELISABETH
De maa ikke gaae. Vi elske ikke hinanden, vi blive ikke forlovede, men Venner kunne vi dog blive! og De maa besøge os, imorgen komme til os, – om ikke for Andet, saa alene for at vise, at der ikke er Sandhed i hvad der siges.
FREDERIK
Hvem har kunnet sige?
ELISABETH
Deres egen Fader til min.
FREDERIK
Min Fader har sagt det!
ELISABETH
Kilderne synes meget tilforladelige. Man vil more sig over os; lad os gjøre Gjengjæld.
FREDERIK
Jeg har ikke dramatisk Talent, forstaaer ikke at spille Komedie, og jeg vil ikke.
ELISABETH
De udtrykker Dem meget tydeligt og jeg forstaaer Dem tilfulde.
FREDERIK
De forstaaer mig ikke, vil aldrig forstaae mig, selv om jeg aabent og ærligt lukkede mit hele Hjerte op for Dem. De har tilvisse fortræffelige Egenskaber, De har en Trolddom, jeg selv ikke kan forklare mig, men De har tillige et Sind, der kun kjender at lege med det Bedste, det Helligste. Jeg tør næsten troe at det vilde more Dem, om En, ringere stillet, end De er det, skjød sig en Kugle for Panden i ulykkelig Forelskelse. De vilde kunne lege med hans Følelse, idet De ikke veed, hvad en saadan i hele sin Fylde betyder.
ELISABETH
Der kommer for megen Alvor i Deres Spøg.
FREDERIK
Spøg og atter Spøg! men om det nu ikke var Spøg, om der var Sandhed deri, om jeg sagde Dem, De er mig saa uendelig kjær og det fylder mig med Lyksalighed og Smerte! Jeg var engang stolt, rummede kun mig selv, men nu er De min hele Tanke! – Ja, nu er det sagt! – Fortæl kun Deres Veninder dette, mor Dem over denne lille Begivenhed! – min Gud, De faaer Taarer i Øinene!
ELISABETH
Jeg!
FREDERIK
Har jeg maaskee mere dramatisk Talent, end jeg troede. Kan jeg virkelig spille Komedie?
ELISABETH
Komedie!
FREDERIK
Det er jo Deres Forlangende!
ELISABETH
Er De vred paa mig?
FREDERIK
Vred! fordi De morer Dem. Nei! men fra idag mødes vi ikke oftere; Morskaben er forbi, dette er den sidste Scene.
ELISABETH
Nei, nei! De er ærlig, aaben og god! (Rækker Haanden hen mod ham.) Hvad vil De mere?
FREDERIK
Sige Dem for sidste Gang, Farvel!
ELISABETH
De siger det saa alvorligt! De siger det saa bestemt! Vi blive Venner! jeg vil det! jeg vil det! – Dersom der er nogen Sandhed i hvad De har sagt mig! O min Gud! (holder Hænderne for Øinene.)