Her er jeg! saa varm! – og jeg dog fornemmer
En Kuldegysen i alle Lemmer!
– Mit Hjerte er tungt – og den Fortræd,
Den mærker man nede i Benene med!
Hvad nytter Klynken, hvad nytter Klage,
Enhver har jo gode og tunge Dage;
Det kan ei forandres, skee hvad der maa!
Der staaer hendes Huus og det vil staae
Naar jeg er borte – ja, Gud veed hvor!
See, Maanen skinner saa rund og stor,
Den gaaer vel sin Vei, men den kommer tilbage.
Mon jeg kommer det? Ak om Aar og Dage,
Ja hvor er jeg saa – begravet maaskee!
Naa, skam Dig Jæger! – Du heller see,
Til Vinduet der, til den lille Rude.
Endnu iaften Du staaer herude,
Endnu er Du her! – imorgen? Ei, hvad!
Saalænge man kan skal man ret være glad!
