5^te Scene

ROSEL

See saa, han skal ikke just lide Nød.

Her har jeg lidt Ost, lidt Pølse og Brød:

Desuden, en Haandfuld Tobak jeg har gjemt

Fra sidst han var her; da blev den glemt;

Nu vil den smage ham, kan jeg tænke; –

Ak, havde jeg dog lidt Viin at skjænke;

Men jeg har kun Mælk og Kildevand. –

Mathies, maa tænke sig midt i Feldten,

Hvor ikke Alt kan faaes for Enhver,

Nu er han nok inde i Kammeret der,

Har sat sig hen for at faae lidt Hvile,

Og den kan han trænge til især

Thi fra Italien er langt til her!

(Aftenklokken ringer)

Jeg takker Dig evige Gud!

Du fri mig fra Fare, fra Sygdom og Død,

Du give mig altid mit daglige Brød.

See ned til min Græsgang der nærer min Ko,

Beskjærm Du Mathies, – min Tanke og Tro –

Jeg takker Dig evige Gud!

MATHIES

(er traadt ind som Jæger)

O, tak for Din Bøn, den vil høres af Gud!

Et Hjerte saa fromt som Dit, det er ægte!

ROSEL

Men, søde Mathies hvor godt Du seer ud! –

Dit Tøi har Du fundet og strax taget paa!

Saasnart at jeg det hos Din Moster saae,

Strax bad jeg om ikke jeg maatte det gjemme;

Det var en Erindring for mig herhjemme!

Hver evige Time jeg kunde saa see det.

Du fandt det da strax!

MATHIES

Det klæ’er min Skat?

ROSEL

O, yndigt!

MATHIES

Og Gemseskjægget her paa min Hat.

ROSEL

Velsignet!

MATHIES

Sølvskillingen der, skal man bære!

ROSEL

Det er det deiligste Syn der kan være.

MATHIES

Hvad synes Du bedst om, Grønt eller Blaat??

ROSEL

Det Grønne!

MATHIES

Hvorfor?

ROSEL

Det gjør Øinene godt.

Og Grønt er jo Marken og Træerne grønne,

Og Haabets Couleur er den samme kjønne.

MATHIES

Og derfor jeg nu vil gaae klædt i grønt.

ROSEL

Men tør du?!

MATHIES

Hvorfor ikke; – det er saa kjønt..

ROSEL

Men naar Permissionen nu er forbi,

Saa gaaer Du – det maa vi finde os i!

MATHIES

Men naar jeg nu ikke har Lyst dertil!

ROSEL

Jeg veed nok Mathies hvor nødig Du vil!

Og det er for min Skyld, – men frygt kun ikke!

En brav Soldat maa gaae, naar der kaldes.

Og just som en brav Soldat har Din Pige

Dig allerkjærest! – ja det, tør jeg sige!

Betragt kun det lille Kors paa Dit Bryst

Drag bort i Ære, det er just min Lyst!

MATHIES

Vel talt! – men Rosel Du maa forstaae,

Jeg vil kun det, som jeg bør og maa!

ROSEL

Og hvad er det?

MATHIES

Du vil ikke høre –!

ROSEL

Din Permission –?

MATHIES

Den vil vi gjøre

Til Afsked.

ROSEL

Hvorledes!

MATHIES

Jeg er Invalid!

ROSEL

Det er og det var Du jo ingentid.

MATHIES

Hvad gjør vel en Skramme, hvad gjør selv et Par

Naar Hjertet kun bliver det Samme det var.

Det har Du selv sjunget! –

ROSEL

Nei, er det sandt!

MATHIES

Det Sandheden er – og jeg Afsked vandt.

ROSEL

Men hvor er Du skudt?

MATHIES

I Foden!

ROSEL

– og Hugget!?

MATHIES

I Armen! – og drøie Puf har jeg faaet.

Der sees endnu Spor hvor Kolben har slaaet.

Saa falder det svært at bære Musket,

En stadig Marscheren, tilsidst gjør træt,

Mig tynger Tornystren og den maa med!

Den Unge gaaer ind i den Ældres Geled,

Den Ældre faaer Afsked – hver Invalid

Er velforsørget i al hans Tid;

Et Huus er ham reist paa hans gamle Dage.

Men har han som jeg, endnu Kræfter tilbage

Og nok vil prøve hvad Lykken kan bringe,

Han takker og faaer en Sum, – ikke ringe –

De blanke Kroner – og dem har jeg faaet, –

Nu vil jeg –

ROSEL

Min Gud har jeg rigtig forstaaet

MATHIES

Det har Du –! jeg bliver! – er Jæger som før;

Men som Invalid mon jeg komme tør, –

Og vide –

ROSEL

Dit Hjerte er sundt og godt,

Min Skjønhed, – med den gaaer det kun smaat.

MATHIES

Al Skjønhed varer kun ved en Tid,

Den ogsaa bliver tilsidst Invalid.

Nei, ret holde af, være brav og tro

Derfor skal man leve og det vil vi To.

Jeg efter min Moster har arvet jo lidt

Og hvad jeg har faaet er jo ogsaa Dit.

Jeg kjøber et Huus, saa mangler der kun

En lille Kone – hvor findes hun?

ROSEL

Hun findes, – det veed Du jo nok Mathies!

MATHIES

Vi gifter Os! – det er et Paradiis!

BEGGE

Altsaa er vi nu et Par

Vi det i Tugt og Ære var

Paa Bjerget i deiligt Maaneskin!

Teppe

5te Scene

5^te Scene