II. Indledning til Carnevalet den 9de Marts 1854 (Casino.)

(Fanfare i Orchestret.)

Oppe paa Scenen sees EN POSTKARL bærende en stor Pakke; Karlen blæser i Trompet, Orchestret svarer, som var der et flere Gange gjentagende Eccho, han blæser igjen og atter svares der; nu træder HR. SØRENSEN frem fra Baggrunden.

HR. SØRENSEN

Er her Nogen, De vil tale med?

POSTKARLEN

Jeg be’er om Forladelse, gode Ven!

De er maaskee Manden jeg kan bruge?

Jeg kommer fra Rom, – fra Italien,

Der var jeg den sidste Carnevals Uge!

Der fik jeg den Pakke og dette Brev;

Jeg maatte afsted, i Flugt over Skyen,

Til Kjøbenhavn, – her skal boe i Byen

En Mand – her staaer Navnet – Hr. Sørensen!

HR. SØRENSEN

Hr. Sørensen! – Ja det er mig! vi er rigtignok mange af det Navn, men jeg er den rigtige!

POSTKARLEN

Der staaer i Postcriptum: »Hr. Sørensen,

Der skal i Aften paa Maskerade!«

HR. SØRENSEN

Ja, saa er det mig! for jeg skal der med Kone og hele Familien. Det er et Brev De har, og en Pakke? Den er svær! Lad os see!

(aabner Brevet og læser.)

»Høistærede Hr. Sørensen! her sender jeg Dem hvad der er det Vigtigste paa en Maskerade!« – underskrevet »Italien.« Det er s’gu’ meget net af Italien at sende mig hvad der er det Vigtigste paa Maskeraden! men vi er ogsaa meget galante, troer jeg, mod den italienske Opera, og saadan noget lønner sig altid. – »Det Vigtigste paa en Maskerade!« – saa det er i Pakken der! – ja saa maa vi nok have den op.

(de aabne den; en lille lystig Purk stikker Hovedet ud.)

HR. SØRENSEN

Ih! Du forbarmende! – hvad er det?

DEN LILLE

Et godt Humeur, Hr. Sørensen!

POSTKARLEN

»Et godt Humeur, Hr. Sørensen!«

Jeg kjender ham, det er den rigtige Fyr,

Han dandser igjennem Italiens Byer,

Han tryller Alt til et Eventyr!

Tag De ham med i Casinos Sal,

Saa bliver der først ret Carneval.

(gaaer.)

HR. SØRENSEN

Et godt Humeur! – Saa det er Tingen!

Har Du Fribillet, for jeg har ingen.

Nei see’ken Present –! maa jeg bare spørge,

Er det mig der skal for Morskaben sørge?

DEN LILLE

Tag De mig med! De maa, De skal!

Thi ellers

(peger mod Baggrunden)

der seer de Fru Carneval!

(Baggrunden aabnes: stort Tableau forestillende Fru Carneval i al sin Pragt, omgivet af Harlequiner, Pjeroter, Fest-Marschaller etc.; hun og hele Gruppen sove men bevæge isøvne Benene til Dands i det Orchestret spiller med dæmpede Instrumenter Carnevals Melodien.)

DEN LILLE

Saaledes det er, det var og det bliver!

Men kom, tag mig med og Livet jeg giver!

Jeg svinger min Tryllestav hen over hende,

Og hun – de Alle – min Magt skal kjende!

(svinger Staven, Orchestret falder stærkt ind med Melodien, Figurerne blive levende, Fru Carneval gjør et Tegn, Pause i Musiken i det hun taler.)

FRU CARNEVAL

Hvad var det! jeg sov! jeg drømte et Bal!

Nu straaler i Virkeligheden min Hal.

Den deilige, vrimlende brogede Pragt!

Humeuret er her – jeg føler min Magt.

I Glædens Marschaller lyder mit Bud,

Sving Eders Stav – og drag ordnende ud!

See, Kredsen, bølgende, udstrakt stor,

Sig bøier som Krandsens Blomsterflor!

I ordne Dandsen med Skjønheds Sands,

En Polonaise til første Dands!

Og under Munterheds Bacchanale,

Mens jublende Toner bevinge hvert Fjed,

For Øiet staae i vort Carnevale,At her er Helicons Muser med!

(Marschallerne ere traadte ud af Rammen og opfylde hendes Befalinger, hun giver et Tegn, hele Scenens Baggrund aabnes og man seer i Transparent: Musernes Dands paa Helicon, der som Festdecoration forbliver hele Bal-Tiden.)