Første Act
Kong Sauls Telt
Det er aabent i Baggrunden. Offringen begynder, Kongen staaer mellem Præsterne;
rundt om er sluttet Kreds af Soldater og Folk.
PRÆSTERNE
Jehova,
Vend dine Øine ikke herfra!
Du har Israels Folk udkaaret!
Ved Moses blev frembaaret Lovenes Bud.
Du er Israels Gud.
SAUL
Du vil os høre,
Du vil os føre
Af Trængslerne ud.
Du i din Vælde
Fjenderne fælde!
FOLKET
Offer-Røgen sig svinge
Gjennem Himlens Pauluner!
Mægtigt klinge
Cymbler og Basuner!
(Under dette Chor er Saul traadt frem i Forgrunden og Teltet blevet lukket.)
SAUL
Nu er det skeet. Her var ei Tid at spørge,
Hvor bliver Folkets Dommer,
Offerpræsten. Ei han kommer,
Vil ei komme. Alt syv Dage ere omme;
Ei er Tid til Dvælen.
ISRAM
Du i Hæren er Sjælen,
Kraften og Aanden;
Villien har Sværdet i Haanden.
BEGGE
Israels Gud,
Du os høre,
Du os føre
Af Trængslerne ud.
(Isram forlader Teltet.)
SAUL
Er jeg endnu ei kjæk og ung,
Hvi sænker sig en Sky saa tung
Fra Tanken til mit Hjerte.
Skal ud fra Skyen Kraftens Lyn
Just klare op mit Kongesyn,
Hvad er Minutets Smerte!
DAVID
(synger udenfor).
Ud i Leiren,
Ud til Seiren!
Og med hver en Fugletunge
Høit at sjunge,
Vingen øve,
Kraften prøve!
SAUL
Det er Davids Harpespil,
Davids Stemme, jeg den hører,
Altid sælsomt den mig rører,
Milde Syner frem den fører,
Syner, som mit Hjerte vil.
DAVID
(udenfor).
Hos de raske Vaabendrenge
Vil jeg gribe Harpens Strænge;
Kraftigt længe
Toner Klangen.
Der er Lædskedrik i Sangen.
SAUL
(idet han lader ham kalde).
Her i Teltet ved min Side
Sidde han.
Disse Toner bløde, blide
Mildne kan,
Løfte, holde, Kraft gjenføde.
(Gjentager Ordene i Davids Sang.)
»Kraftigt længe toner Klangen,
Der er Lædskedrik i Sangen.«
(Til David, der træder ind.)
Du er her med Sangens Magt.
DAVID
Mine Brødre har jeg bragt
Fødevare, Frugt og Viin –!
SAUL
Krigerens Magt er ei stor som din,
Hjertets Sorg Du veed at dæmpe.
Du kan de truende Syner bekjæmpe,
Grib nu Harpen før Kampens Gang.
DAVID
Konge, Du vil, og Harpen faaer Klang.
(David spiller.)
CHOR af MICHAL og KVINDER
(som komme til.)
Hvilke Toner, bløde, stærke,
Davids Strængespil.
Jeg mit Hjerteslag kan mærke!
Vi lytte til.
DAVID
Din Sjæl være ung,
Da er ingen Byrde Dig tung.
Sjung!
Hjertet svulme i Glæde,
Glædes-Taarer Du græde!
CHOR
I Glæde,
Glædes-Taarer Du græde!
JONATHAN
(træder ind).
Fra Philisternes Hær atter Kæmpen staaer
frem,
Sin Haan og sin Gift kaad slynger han ud.
Han en Enekamp vil; Ingen mødte endnu,
Skjøndt din Datter Michal har Du lovet til den,
Som i Kampen bestaaer; Ingen vovede den.
CHOR
Ingen vovede den,
Og dog lovede Du den,
Som i Kampen bestod,
Michal, deilig og god.
DAVID
Kong Saul, jeg Seirens Priis skal naae,
Jeg vil i Kamp med Kæmpen gaae
Og haaber ham at fælde.
Gud lede vil mit Slyngekast,
Og Kæmpens Haan og Spot i Hast
Er Lyd som af en Bjælde.
MICHAL
Mit Hjerte paa din Lykke troer.
CHOR
Mod og Villie gjør Dig stor,
Du vil slaae, som Du kan synge.
DAVID
Nei, kun min Slynge;
Jeg med den vil Lykken prøve;
Den har fældet Bjørn og Løve,
Nu den fælde Haan og Spot.
CHOR
Heltens Hjerte Intet skrækker.
MICHAL
Styrk ham, Herre Zebaoth!
DAVID
(til Michal).
For din Fod jeg her nedlægger
Harpen, i hvis spændte Strænge
Hjertets Toner bæved’ længe.
Nu til Kamp, nu er det Tiden!
(Iler ud.)
CHOR af JONATHAN og KRIGERE
(De følge efter.)
MICHAL og KVINDER
Nu er Hjertet af Angst bespændt.
(De gaae til Side.)
SAUL
Kun et Vindstød og Bladet er vendt.
Hvad der vil komme har Ingen kjendt.
(Træder mod Teltets Udgang og møder Samuel.)
SAMUEL
Kong Saul, Du bøier ei dit Hoved ned,
Din Villie lader Du raade,
Din egen Strid Du ei stred!
Jehova vil i sin Naade
Den strengeste Lydighed,
Den er ham bedre
End Offret af Øxner og Væddre.
Konge, Ypperstepræst tillige vil Du være!
SAUL
Din Konge Du ære
Er Lovens Bud.
SAUL
Som en Ravn herind Du fløi,
Ei dit Skrig skal Angst forvolde.
Jeg er ei dit Legetøi,
Den, Gud kaared’, Gud vil holde.
SAMUEL
Hvo gav Dig Kronen,
Fattige Hyrde? –
– Mose Love, Religionen
Vil du omstyrte.
– Snart er Du i Angest stedt,
Ikke Du og ei din Æt
Skal beholde Kongetronen!
– Jeg har intet til din Trøst,
Snart en Anden bærer Kronen,
Hør i mig Gud Herrens Røst!
CHOR
(bag Scenen).
Han faldt! see det blodige Lig!
Glædesskrig, Jammerens Skrig
Sig blande!
SAUL og SAMUEL
Gjennem Hjerte, gjennem Pande
Tanken lyner!
Fremtids-Syner kan jeg skue,
De gaae frem i Glands og Lue.
CHOR
Heltens Kampdaad vil vi synge,
Isais Søn, Du Seiren vandt.
ZILLA og derpaa CHORET
Tusinde dræbtes af ,Ti Tusinde dræbtes af
David!
JONATHAN
Kun med Hyrdestav og Slynge
David frem i Kredsen gik.
Kæmpen faldt ved første Kast;
Sværdet ved hans Lænd i Hast
David greb, dets skarpe Blad
Skilte Krop og Hoved ad.
ZILLA og CHORET
Tusinde dræbtes af Saul,
Ti Tusinde dræbtes af David.
DAVID
Er, Michal, din Haand i min Høire lagt,
O giv saa et Kys mig paa Panden.
MICHAL
Hvorfra denne store, sælsomme Magt,
Der bøier Kvinden for Manden.
SAUL
Mig ramme de Ord, der i Sangen er lagt,
Man sprænge ei Kronen fra Panden.
ISRAM
Jeg har i Kong Saul min Storhed og Magt,
Thi herske han og ingen Anden.
ZILLA
(betragtende Saul).
Han, som har min Moder paa Baalet bragt,
Der staaer han! nu har jeg ham – Manden!
CHOR
Tusinde dræbtes af Saul,
Ti Tusinde dræbtes af David!
SAUL
Høit Sangen har meldet,
Ti Tusind Du fælded’,
Fæld Hundrede til;
De Brude-Skjænk være,
Og Michal i Ære
Da hører Dig til.
ZILLA og MICHAL
Han vil, han skal bløde.
Indvies de Døde.
SAMUEL
vil jeg udstøde,Jeg indvier.
JONATHAN
Syng Seirs-Melodier
Ved Goliaths Fald!
ALLE HOVEDPERSONER
Hvilken Flamme i mit Hjerte!
Er det Fryd, hvad eller Smerte,
Er det Glæde eller Vee?
Fremtids-Syner kan jeg see.
CHOR
Tusinde dræbtes af Saul,
Ti Tusinde dræbtes af David!
