Anden Act
JONATHAN med CHORET træde ind for at udsmykke Have, Sale og Gange.
Røg med Ambra og med Myrrha,
Udbred kostelige Tepper,
Frembær gyldne, rige Kar!
Unge Kvinder synge Sange,
Smukke Børn frembære Vinen,
Unge Stridsmænd vise Kræfter,
Sværd og Spyd
Give Lyd!
Kong Saul gav David sin Datter
Michal!
(Paa Jonathan nær, der er beskjæftiget med Anordningen,
drage de Andre bort fuldførende hans Befalinger. Saul,
fulgt af Isram, træder ind.)
SAUL
En Fest, en kongelig Fest paa mit Bud! –
Blomster og Sange,
Og om mit Hjerte Kvalens Slange.
ISRAM
Hvad bøier saa din stærke Aand?
SAUL
Mit Hjerte er lagt i Lænker og Baand –
Du har ei hørt mit Ord? –
ISRAM
Udtal Dig nøie!
Jeg er din Villies høire Haand.
SAUL
En Fest! en kongelig Fest. Jeg mit Løfte har holdt,
Men han – han har mig Kvaler forvoldt –
Jeg har Ord fornummet –
De være forstummed’!
Ja, naar hans Legem i Døden er koldt,
Synerne svinde – sprængt er hvert Baand!
SAUL
Du er min Villies høire Haand!
BEGGE
Ved den jublende Fest
Være Døden Gjest,
Ingen ham kjender,
Dagen ender.
(De forlade Scenen.)
JONATHAN
(som fra Galleriet har hørt dem, iler frem).
Vee, hvad har jeg hørt! et Lyn i Sjælen.
Her er ei Tid til Dvælen.
(Iler afsted for at søge David; denne, uden at sees af
Jonathan, kommer fra Høire, Michal fra Venstre. De flyve
hinanden jublende i Møde.)
MICHAL
Kom Du, min Sanger,
Min Helt og min Brudgom,
Jeg er nu Harpen,
Der klinger ved Dig!
DAVID
Ingen Blomst pranger
Dig liig i Skjønhed,
Den fik kun Solglands,
Du heelt er Sjæl.
MICHAL og DAVID
O, hvor livsaligt
Hjerterne bæve,
Det ret at elske,
Det er at leve.
CHOR
(bag Scenen).
Kong Saul gav David sin Datter
Michal!
JONATHAN
(iler ind).
Du er her! jeg har Dig fundet!
Vee! min Tunge er som bundet,
Spørg ei, her er Tiden kort,
David, Broder, skynd Dig bort!
JONATHAN
Undfly din Fare,
Denne Fest er kun en Snare.
– De vil myrde Dig!
MICHAL
Broder, frels ham! Blodet strømmer
Som en Ild i mine Aarer.
Føl min Angst, see mine Taarer!
DAVID
Ei jeg dette Sted forlader,
Kongeborgen – hos din Fader!
Og jeg selv har Mod og Sværd.
JONATHAN
Hos min Fader! Stakkels Fader!
Hans
Ungdoms-Tid
med Straaleskrift
Forkyndte Mildhed, Ædelmod,
En Mand i Tanke og Bedrift!
Hvor var han kjæk og mild og god;
Men der har viist sig onde Aander,
Og i Minutet de har Magt,
De vil din Død! Min Sjæl sig vaander,
Men Alt har jeg nu Vennen sagt.
MICHAL
Snart er’ de herinde,
De tage dit Liv!
DAVID
Min Brud, min Veninde,
Min yndige Viv.
JONATHAN og MICHAL
At blive er Døden,
O skynd Dig, min Ven!
ALLE TRE
I glædeligt Møden
Vi samles igjen!
(David iler ud.)
JONATHAN og MICHAL
Gud, Du har ham,
Frels og bevar ham!
SAUL
(træder ind).
Rul Dig, min Tanke, i Dig selv,
Jeg vil Dig ei udgrunde!
JONATHAN og MICHAL
Hans mørke Øie raaber: skjælv!
Ei veed jeg, hvad han kunde –!
SAUL
I To her sammen!
I To alene!
Og hvor er Festens
Udkaarne Herre
Paa Kongens Borg?
MICHAL
Forvist han kommer!
– Jeg veed det ikke.
Tilgiv din Datter,
I dine Blikke
Er meer end Sorg.
JONATHAN
Jeg veed din Tungsind,
Din Sjæle-Smerte;
Men større Hjerte
End dit er ikke
I Kongeborg.
SAUL
Vil I forraade?
Bag søde Stemmer
Sig Braadden gjemmer –
Ha, hvor er David?
Han kommer ei!
JONATHAN
Jeg har ham frelst,
Og hvad jeg vilde helst,
Dig, Fader, har jeg frelst,
Frelst for Dig selv,
For det Onde gjort fri!
SAUL
Forræderi!
Du skal bøde, bløde,
Blive Orme-Føde,
Gaae til de Døde!
(Styrter ind paa Jonathan med sit Sværd. Michal og Kvinderne. Isram og
Hoffolk komme til.)
[sammen begynder]
MICHAL
Du, Jehova, hør Fortvivlelsens Bøn!
HOFFOLK og KRIGERE
Faderen løfter Sværd mod sin Søn!
KVINDERNE
Festens Glæde nu kun bliver begrædt!
JONATHAN
Over Sønnen har Faderen Ret.
SAUL
(i Raseri).
Bring Davids Hoved! Kongen vil det!
[sammen slutter]