af H.C. Andersen (1876)  
forrige næste

Femte Act

TRE HEXEKVINDER

DEN FØRSTE

Kong kommer hid forklædt –

DEN ANDEN

I Angest bestedt.

DEN TREDIE

Vee Kong Saul og hans Æt.

ALLE TRE

(Lidt efter lidt komme flere til; de stemme med i deres Sang, saa at den svulmer i Chor.)

Taage og Dunster
Sig hæve,
Hexens Konster
Skal ham gjennembæve.
Blændende Lys
Male Skikkelser vilde;
Angestens Gys
Være Dands ved vort Gilde.
Løsner Storm og Vind,
Skift med farvede Flammer,
Blegne skal hans Kind
I Hexens Kammer.

(Man hører Stormvinden og seer en vexlende Belysning. Hexekvinderne, paa de Tre nær, forsvinde.)

DE TRE KVINDER

Nu træder Kongen ind
I Hulens dæmrende Lysning; –
Der gaaer en Gysning
Gjennem Tankens Vildhed.
– – Alt er Stilhed.

SAUL

(træder hen imod dem og standser).

Jeg er her nu!

DEN FØRSTE

Hvad søger Du?

DEN ANDEN OG TREDIE

Hvor gaaer din Vei?

SAUL

Jeg veed det ei! –

ZILLA

(viser sig pludselig i stolt, bydende Stilling høit paa et Klippestykke over ham.)

Kong Saul søger Hexen i Endor!

SAUL

Du kjender din Konge. Kvinde,
Ansigt til Ansigt staae vi herinde!
Du fik Magt i Aandernes Rige,
Har Fremmanelses-Gaven.
Paa dit Bud de Døde stige
Fra Graven.

ZILLA

Hvem skal jeg kalde?

SAUL

Samuels Skygge.

ZILLA

Jeg skal mane de Døde?

SAUL

Min Lykke,
Mine Sønners, Kampens Udfald, –

ZILLA

Kjende
Vil Du! – Mørket alt sig sænker,
Dødningeblus sig tænde.
Nu briste Gravens Lænker,
Hører Du Aanderne synge.

(Man seer og fornemmer hvad hun siger.)

SAUL

Død er Samuel, Folkets Dommer,
Fra Graven han kommer.

ZILLA

Ord ere lagte paa Prophetens Tunge.

(Stormhyl og Brag gjennemsuse Hulen.)

SAUL

Over mig bruser Rædslernes Hav.

ZILLA

(hæver sig med bydende Majestæt).

Ved den Magt, Kræfterne mig gav,
Samuel, stig af din Grav.

(Under vexlende Farvelys stiger marmorhvid Skikkelsen af Samuel.)

SYNET

Saul, Du er givet
I Philisternes Hænder.
David blev salvet
Til Israels Konge!

SAUL

Vee mig!

(Styrter til Jorden; Spøgelse-Synet forsvinder.)

ZILLA

Min Livsdrøm opfyldt jeg seer,
Det skoggerleer
I Hjertet her inde.

(Leer vildt.)

Triumph!

CHOR AF KVINDERNE

Triumph, Du haanede Hexekvinde!

ZILLA

Nu først Livet jeg kjender!
Saul, vaagn op! dine Fjender
Er’ over dig.

SAUL

(farer op).

I Fortvivlelse det ender
For mig.

(Styrter ud af Hulen.)

ZILLA

Jeg er ved Maalet!

CHOR

Blod-Roser groe fra Baalet.

Scenen forandres til Leiren.

Kamp-Bulder; Lyd af Trompeter og Tuber. Vilde Raab bag Scenen. JONATHAN føres ind døende; DAVID og MICHAL ledsage ham. Michal er i en Slags Vaabendragt.

[sammen begynder]

DAVID

Han døer! ak Vennen døer!

MICHAL

Han døer! min Broder døer!

[sammen slutter]

JONATHAN

End sænker sig ei Nattens Slør,
Jeg Eders milde Aasyn kjender,
Jeg føler Eders varme Hænder,
Trofaste, elskelige To!
– Tak, David, Du blev tro,
Stred for min Faders Sag.
– Hvor Solen skinner dog paa denne Dag,
Den trænger i mit Hjerte.
Nu døer al Smerte.

(Døer.)

DAVID og MICHAL

Vor Broder, vor Ven!
Det er som om han blunded!

CHOR

(bag Scenen).

Seiren er vundet!
Kampen døer hen.

SAUL

(styrter ind forvildet, med draget Sværd).

Mit Drømmeslot fra Grund til Gavl I Grus!
Tag mit Sværd! dræb Kong Saul
Og al hans Hus. – –
Alt var en Skuffelse, en broget Drøm!
Nu synker den og jeg i Glemsels Strøm!

(Styrter sig i sit Sværd.)

[sammen begynder]

CHOR AF KRIGERE

Seiren er vundet!

DAVID og MICHAL

Angstens Nat forsvundet.

[sammen slutter]

KRIGERNE

(som komme til).

Kong Saul i sit Blod!

ALMINDELIGT CHOR

Vi have Fjenden traadt under Fod,
Seirens Sange vi sjunge!

DAVID og MICHAL

Ind i Eden,
Ind til Freden,
Hvor ei Hjerterne bløde,
Vandre de Døde.

CHOR

David er Israels Konge!