Fjerde Scene

Soveværelset

Aandernes Konge ligger paa en idealsk Seng af Skyer og Straaler; to smaa Genier sidde hver skrævs over en Sky og spille paa Violin: »il était un roi d’Yvetot«; nærmere Sengen staae to andre Genier, den ene holder Slobrok, Tøfler og Guldkrone, den anden Vandfad og Skaal; saasnart Aandernes Konge strækker sig, tier Musiken.

AANDERNES KONGE

(kaster nogle Skyer tilside).

Ai ah! – Hvad er Klokken? – jeg har glemt at trække Uhret op! Hvor er Pamphilius! (ringer) Pamphilius!

(Genierne forsvinde)

PAMPHILIUS

(kommer meget hurtigt).

Deres Majestæt!

AANDERNES KONGE

Hvor er Du? hvor bliver Du af? Hvorfor har du ikke kaldt paa mig, og hvem har gjort min Seng istand iaftes?

PAMPHILIUS

Jeg, Herre!

AANDERNES KONGE

En anden Gang giver Du mig ikke vaade Skyer, de skal dampes ud, jeg vil ligge tørt. Troer jeg ikke endogsaa at Du har taget Regnskyer! Og hvad er det for en Larm derude i Forværelset?

PAMPHILIUS

Der er en Mængde høie Aander, Feer og Troldmænd, foruden nogle Hexe, og andre af den lavere Troldklasse.

AANDERNES KONGE

Og hvad ville de igjen?

PAMPHILIUS

De ville have – de ville klage –

AANDERNES KONGE

Jeg er kjed deraf! jeg er heller ikke oplagt i Dag til at tale med den Slags. Bring mig Bønskrifterne herind.

PAMPHILIUS

Deres Majestæt, jeg har allerede Lommen fuld.

AANDERNES KONGE

Giv mig dem! – altid plage, altid klage! (seer i eet af Papirerne) Hvad er dette, Helhæsten og Gravsoen, som længe have været hemmelig forlovede, søge Ægteskab; det gaaer ikke, de ere for nær i Familie. (tager et andet Papir) De tolv Himmeltegn have været i Klammeri; Skytten har skudt et Øie ud paa Steenbukken, denne er sprunget op i Vægtens Tegn og har revet en Skaal af; Tvillingerne have blandet sig i Striden og vilde være sønderrevne af Løven, vare de ikke slupne bag ved Jomfruen. Alle ere de mere eller mindre beskadigede og Krebsen har trukket sig tilbage; de ønske Alle Reparation! det troer jeg nok! men det vil koste. (tager et tredie Skrift). Hvad er det? hvad ville de igjen? De to ældste Marer ønskeigjen at sættes i deres Embede. Ere de fra Forstanden! Skulde jeg igjen indføre Mareridt? det er jo imod al Oplysning! kald dem begge to herind. (Pamphilius gaaer). Jo, det vilde være tidssvarende! den stakkels Menneskeslægt! den har Tryk nok af det Virkelige, den skal ikke trykkes af det Overnaturlige. (det banker.) kom ind!