Femte Scene

PAMPHILIUS med de TO MARER; de ere i Ridedragt. AANDERNES KONGE

DE TO MARER

(knælende).

Mel. Hr. Peder kasted Runer!

Vi knæle her! Din Thrones Fod omfavnes.

Hør os, – af mange Mennesker vi savnes. –

AANDERNES KONGE

De Tider svandt for stedse,

Og I har jo Pension,

I være skal tilfredse.

Gaaer bort fra min Person!

DE TO MARER

Favre Ord forstaae vi ingenlunde,

Men Attester har vi, at vi kunne

Mareridt!

AANDERNES KONGE

I har Eders Pension! kan I ikke forstaae dansk? soll ich deutsch sprechen? Dixi! (Han lader lyne rundt om sig, de to Marer kysse grædende hans Kjole.)

AANDERNES KONGE

Jeg beder, kast mig disse over Spange,

Og vove de at komme flere Gange,

Da gjennem Sump og Søer,

Jeg giver dem Motion,

De blive skal til Frøer

Og miste al Pension.

BEGGE MARER

Rædsels-Ord! et Gys mig gjennemfarer!

Herre! hu! tilgiv to gamle Marer,

Uden Haab.

(Dybt nedbøiede forlade de, under de dybeste Reverenzer, Scenen.)