Syvende Scene

AANDERNES KONGE

Jeg er glad ved at jeg har faaet Zephises her op! – Da jeg for tyve Aar siden reiste om dernede paa Jorden, lærte jeg ham at kjende:

»Hvor Nilen vander Ægypterens Bred

I Afrikas brændende Lande,«

som der staaer i Visen. Jeg red paa den vilde Struds, jeg sov i Beduinens Leir, men meest lystigt var Mødet med Zephises. Jeg husker det saa godt, jeg har en god Hukommelse! det var paa tredie Aar at Zephises studerede den ægyptiske Magi. Han blev min Yndling og da vi kom til Wien, kjøbte jeg ham der baade Huus og Have og lod hans Troldkabinet indrette. Der døde hans Kone fra ham, en meget kjøn Kone; han tog sig det forfærdeligt, græd og lamenterede; da gav jeg ham det Løfte, at naar han engang døde, skulde han blive optaget her mellem Aanderne. Igaar blev han dræbt af en Lynstraale, ude paa Vesterbro, jeg hørte det, erindrede mit Løfte, og mine Aander maatte bringe ham herhid. Lad ham komme, Pamphilius! (seer sig om.) Ingen hører mig!