Ellevte Scene

Nede paa Vesterbro

(Et Værelse i Zephises’s Huus.)

HENRIK

Mel. Te voglio bene!

Mit Navn det er Henrik med Ære,

Ved Holberg kom det til Agt,

Halv Engel jeg ogsaa skal være

Det har mig min Kjæreste sagt,

Forstanden i det Hele

Er ikke Lapperi,

:|: Og Hjertet kan man dele

Der er Portion for Ti! :|:

Jeg kan ikke gaae og sørge,

Og miste min gode Couleur,

Hvo kjøber vel og, maa jeg spørge,

Et Menneskes slette Humeur?

Nei glad jeg gaaer gjennem Føret,

Og deilig er Livets Dal,

:|: Men Rigdom er Humeuret,

Det er min Capital! :|:

Men Humeuret begynder at slides lidt om Kanterne; det er galt, min Dreng! men der er meget, der er galt! – de gode Dage ere forbi, de komme ikke mere ind i denne Stue. Min stakkels unge Herre, hvorledes vil det gaae ham? Ikke saa meget som fire Skilling har den Gamle efterladt os, ikke noget uden dette Huus; Humeur har min Herre ikke, han har kun Dannelse og den skal man ikke komme vidt med i vore Dage. Hvad skal han begynde paa? Jeg maa nok tænke for ham. (seer i en Avis) »»Stedfortræder«, Laxegaden anviser,« det er ikke noget for ham! saa er det bedre at blive Rigsdagsmand, saa faaer han dog fire Rigsdaler om Dagen og det er saa godt som aarligt. Imorges græd han og gav mig de sidste fem Rigsdaler, idet han sagde at jeg maatte see mig om en anden Tjeneste; men jeg forlader ham ikke. Jeg har læst en deilig Historie om en romersk Løve, der altid fulgte sin Herre Anton Trokles, og naar et vildt Dyr kan handle saaledes, skulde jeg da være ringere? Der maa gjøres Noget, og det er allerede gjort. Vor Kokkepige Grethe, min værdige Forlovede, som ogsaa er sagt op af Tjenesten, vil jeg unde den Glæde at give første Bidrag. Her er hendes Silkekaabe, den har jeg taget for at sætte den paa Assistentshuset.