Tolvte Scene

GRETHE

Henrik! Hvad staaer Du der med? det er jo mit Tøi, min Silkekaabe.

HENRIK

Ganske rigtig! Seer Du, jeg vil berede Dig en Overraskelse. Jeg vil lade Dig skaffe Penge, sætte Dit Tøi paa Asistentshuset.

GRETHE

Hvorfor sætter Du ikke Dit eget.

HENRIK

Fordi jeg elsker Dig!

GRETHE

– Min gode Silkekaabe, som det just nu er Tiden til at bruge; ja var det da om Sommeren. –

HENRIK

Ja om Sommeren, naar man ikke behøver Kaabe, hvad var det saa? nei nu om Vinteren, nu da Du trænger til den, nu er det stort, det er besyngeligt!

GRETHE

Jeg er ikke gal! – Hid med Kaaben! hvor kan Du faae saadanne Tanker.

HENRIK

Ere vi ikke een Sjæl og een Tanke? Ere vi ikke Forlovede, har vi ikke byttet Guldring?

GRETHE

Jo, jeg har været saa Nfjantet! jeg kunde have gjort anderledes Partier, jeg kunde have faaet en riig Gaardmand i Valby, og faaet baade Køer og Faar, og nu har jeg kun Dig! –

HENRIK

»NDen som ikke er glad ved det Lidet, fortjener ikke det Større.« Har jeg ikke skaffet Dig denne NCondition? og i den har Du faaet mig og Dine gode Klæder. Lad os være brave Tyende; der skrives i denne Tid meget om vor Classe, den er istand til at blive første Classe! jeg troede, Du havde Hjerte! (med Udtryk) Grethe! lille Grethe!

GRETHE

Ak, see! der er vor unge Herre.