GRETHE
(med en lille Bylt.)
Her er det! her er Uldent og Linned! Henrik! Hvor er Hullet? (I det hun
nærmer sig Nedgangen, slaaer en Flamme op, Tordenen ruller og Aabningen
lukkes.) A et Menneske, der farer lige lukt ind i Jordens Midtpunkt med min Kjæreste?
jeg seer ham aldrig meer! aldrig! det er den længste Tid, vi Mennesker kjende; men
kommer han tilbage og min unge Herre med, saa skal jeg lave dem et Maaltid, der
skal smage, for koge kan jeg.
Mel. af Lucrezia Borgia.
Paa Køkkenet er Grethe klog,
Jo, jeg skal dem traktere!
Jeg kan Hr. Nielsens Kogebog,
Og saa endnu lidt mere!
Det Bedste vil jeg bringe hid,
Hvad Kogekunsten kjender,
Og Dugen den skal skinne hvid
Som friske Jomfru Tænder.
Paa hver Couvert en smuk Bouquet,
En Krands omkring Tarinen!
Drik da, thi jeg fortjener det,
For mig en Skaal af Vinen!
Mel. af Norma: »O kom igjen tilbage.«
O kom igjen tilbage!
I Nætter og lyse Dage,
Sidder jeg med min Klage
Længselsfuld efter Dig!
Ak, den Tanke kan skrække,
Sorg kan mig ødelægge,
Det er et Tab for os begge!
Nei, jeg bør more mig!
Mel.: »In Berlin sagt er.«
Lidt opmuntres bør jeg,
Strax Visitter gjør jeg,
Gjennem Taarer leer jeg,
Ikke Henrik seer jeg.
I Casino gaaer jeg,
Talismanen faaer jeg,
paa Mascerade ta’er jeg,
Dog min Sorg har jeg, Men jeg taer!
Mel.: »Og naar jeg morer mig daarlig.«
Ak jeg vil kun »more mig daa’lig«,
Jeg savner min Hjertenskjær,
Ja, gaaer jeg selv »ind i Tivoli«
Jeg morer mig dog ikke der!
Mel.: »Klokkens klang.«
Klokkens Klang
Er Længsels Sang.
Store Bededag jeg med de Andre
Hen ad Volden længselsfuldt vil vandre.
Ding, dang! ding, dang – –!
Mel. af OberonA : »al, al, al!«
Ling ling ling ling, ling ling!
Hør nu Klokkernes Slag!
Ling ling! han kommer i Dag,
Han kommer tilbage, han flyver afsted,
Og smukke Presenter til mig har han med!
Mel.: »Mein Huon!«
Min Henrik, min Forlovede, nu er jeg saa glad,
Og nu skal Du see hvor Din Grethe kan lave Mad;
Mel. af Lucrezia.
Paa Kjøkkenet er Grethe klog,
Jo jeg skal dem traktere,
Jeg kan Hr. Nielsens Kogebog,
Og saa endnu lidt mere!
Det Bedste vil jeg bringe hid
Hvad Kogekunsten kjender,
Og Dugen den skal skinne hvid
Som friske Jomfru Tænder.
Paa hver Couvert en smuk Bouquet,
En Krands om Sølvtarinen;
Drik da, thi jeg fortjener det,
For mig en Skaal af Vinen!
