af H.C. Andersen (1849)  
forrige næste

Femte Scene

HERREN og FRUEN, DE FORRIGE; strax efter hinanden komme de fornemme Gjæster: en FRUE med AMME og GLUT; MALEREN, PIANISTEN MADS, HENRIK, ELIMAR og FLERE

Mel. Af de Stumme: kom hid, hver Markedsgjæst.

CHOR

(Gjensidig Hilsen og Præsentation, der gaaer op i de Ord:)

Bon soir! – Bon soir! – Madame! – Monsieur!
O quelle plaisir! – Je suis heureux!

HERREN OG FRUEN

(lægge Haanden paa Hjertet).

L’amour!

CHOR

L’amour est pour les coeurs,
Ce que l’aurore est pour les fleurs!

EN ENKELT

Tør jeg i dette rige Hjem,
Vor største Maler føre frem?

EN ANDEN

Pianisten Mads jeg stille kan,
Med brækket Haandled spiller han!

EN FRUE MED AMME OG BARN

Min Amme, ret et Rundetaarn,
Med samt min lille Høivelbaarn!

EN AF DE FORNEMSTE

(fører Elimar og Henrik frem).

To Reisende fra Vesterbro,
Paa Reisedragten man dem kjender!

CHOR

(som før).

Bon soir, bon soir o. s. v.

[RECITATIVISK start]

HENRIK

Der hænger Poppegøien!

ELIMAR

Vær forsigtig!

EN DAME

(seer paa dem).

Fra Vesterbro

(spørger sin Nabo)

Hvor ligger Vesterbro?

NABOEN

Nu skal jeg see! et Lexicon er vigtig!
Min , den kan jeg tro!

(søger i Bogen.)

FRUEN I HUSET

(med høitidelig Stemme)

Pianisten Mads!

ALLE

Charmant!

FRUEN

Og Polka Dands!

[RECITATIVISK slut]

(Pianisten Mads har med store Bevægelser sat sig til Pianofortet og slaaer an; Maleren bringer sin Mappe, de Gamle vifte sig, de Unge sladdre; der dandses Polka af fire smaa Abe-Herrer.)

Mel.: »Eisele, Beisele«.

ELIMAR

Mens under Dandsen Hver gjør Cour,
Jeg lister mig til Fuglens Buur;
Beundre vil jeg meer og meer,
Og faae tilsidst en lille Fjer!

(nærmer sig Buret).

HENRIK

(til en ung Abinde).

De har et Smiil og en Maneer,
Saa man er ikke Skabning meer;
Fra Vesterbro til dette Sted,
Er De min første Kjærlighed!

(Elimar er kommen hen til Buret, har sagte aabnet det, og idet han strækker sin Haand derind, sætter Fuglen sig paa den; i samme Øieblik lyder et stort Brag, og Elimar med Buur og Fugl synker i Jorden. Alle fare forfærdede mellem hverandre.)

CHOR

Mel. af den Stumme: »Afsted, vi Hævn vil tage!«

O Skræk! Fugl Phønix røvet!

(farer ind paa Henrik)

Ha Frække! Vee Dig, Vee!
En Voldsdaad her er øvet!
O Rædsel! – Hvad vil skee!

HENRIK

(paa samme Tid.)

O Vee! reent gaaer mig Modet!
Jeg dræbes! Herre, kom!
Det koger mig om i Blodet,
Jeg bliver – vist skabt om!

(forvandles til Abe, men i samme Øieblik sees den lille Nisse paa Stolen tæt ved ham; Nissen griber hans Arm, støder i sin Pibe og begge synke i Jorden under Lyn og Torden, som forøger den almindelige Forvirring.)