HERREN og FRUEN, DE FORRIGE; strax efter hinanden komme de fornemme Gjæster: en FRUE med AMME og GLUT; MALEREN, PIANISTEN MADS, HENRIK, ELIMAR og FLERE
Mel. Af de Stumme: kom hid, hver Markedsgjæst.
CHOR
(Gjensidig Hilsen og Præsentation, der gaaer op i de Ord:)
HERREN OG FRUEN
(lægge Haanden paa Hjertet).
CHOR
EN ENKELT
EN ANDEN
EN FRUE MED AMME OG BARN
EN AF DE FORNEMSTE
(fører Elimar og Henrik frem).
CHOR
(som før).
[RECITATIVISK start]
HENRIK
ELIMAR
EN DAME
(seer paa dem).
(spørger sin Nabo)
NABOEN
(søger i Bogen.)
FRUEN I HUSET
(med høitidelig Stemme)
ALLE
FRUEN
[RECITATIVISK slut]
(Pianisten Mads har med store Bevægelser sat sig til Pianofortet og slaaer an; Maleren bringer sin Mappe, de Gamle vifte sig, de Unge sladdre; der dandses Polka af fire smaa Abe-Herrer.)
Mel.: »Eisele, Beisele«.
ELIMAR
(nærmer sig Buret).
HENRIK
(til en ung Abinde).
(Elimar er kommen hen til Buret, har sagte aabnet det, og idet han strækker sin Haand derind, sætter Fuglen sig paa den; i samme Øieblik lyder et stort Brag, og Elimar med Buur og Fugl synker i Jorden. Alle fare forfærdede mellem hverandre.)
CHOR
Mel. af den Stumme: »Afsted, vi Hævn vil tage!«
(farer ind paa Henrik)
HENRIK
(paa samme Tid.)
(forvandles til Abe, men i samme Øieblik sees den lille Nisse paa Stolen tæt ved ham; Nissen griber hans Arm, støder i sin Pibe og begge synke i Jorden under Lyn og Torden, som forøger den almindelige Forvirring.)