PAMPHILIUS. AANDERNES KONGE
PAMPHILIUS
Tre Visitkort.
AANDERNES KONGE
(seer paa disse.)
»Afdøde anonyme Forfatter til »Hr. Rasmussen« og »Skinnet bedrager«« han er her udenfor; det er ganske interessant! men lad ham vente. »Kirsten Piil, regjerende Kildenymphe for Tivoli kom«. Stakkel, hun er sat noget tilbage. »Trolden Klat, Professeur de la Magi!« – Jeg glæder mig til at see dem, men først til Gratulationen imorgen, og med Presenter; jeg holder meget af Presenter. Jeg har endnu nogle fra ifjor. (Viser en Gliedermann.) Det er charmant tænkt. (leer.)
PAMPHILIUS
En ypperlig Tanke. (leer)
AANDERNES KONGE
Og Du kjender ikke hans Historie; den er et heelt Eventyr, men det er ikke trykt endnu.
»Der var to Brødre, der gik ud i Verden, for de vilde komme frem. Midt paa Landeveien laa der et stort Huus, og paa Skiltet stod skrevet, at det var det store Dannelseshuus, hvor man i syv Aar maatte gaae i Lære, men saa blev man ogsaa rigtig dannet. »Jeg gaaer ad Skoven til«, sagde den Ene og saa gik han, »og jeg gaaer ind i Dannelseshuset!« sagde den Anden, for han vilde nu være saa sikker paa det. »De maa først lære at staae ordenlig paa Benene,« sagde de til ham derinde; »første Position,« og saa stod han i første Position. »Tale er Sølv, men tie er Guld!« sagde de til ham, og saa taug han reent stille; »ikke tænke paa Dem selv saa man seer det, Øinene lige ud!« og saa var Øinene lige ud. – »Ikke Benene saadan naar De gaaer! jeg maa nok have en Snor i dem!« og saa fik han en Snor i dem; »Ikke Armene saa! en Snor i dem,« og der blev trukket, og han slog ud, og saa var han dannet! og saadan saae han ud! – (viser Gliedermannen.) ham er det!
PAMPHILIUS
Og den anden Broder, ham der gik ind i Skoven.
AANDERNES KONGE
Der var saa velsignet og rart, alle Fuglene sang! – (Man hører udenfor Themaet af Lucia: Fugl-Phønix’s Sang.) sang, som nu! – hvad er det! – hør!
(Pamphilius iler ud.)