Niende Scene

Luft-Egn

Ballonen svæver frem over Skyerne. Henrik og Elimar i prægtige Klæder; Nissen svinger to Faner. Elimar med en lang Kikkert, Henrik med Lorgnet og Theaterkikkert, som han skifteviis bruger.

Mel. Carnevalet i Venedig.

ELIMAR og HENRIK

Vi flyve over Skyen,

See ned paa Land og Stad;

Rødtaget ligger Byen,

Som kogte Krebs paa Fad!

ELIMAR

Jeg har en deilig Kikkert,

Jeg øiner Alt hvad skeer!

HENRIK

Og man seer Alting sikkert,

Naar ovenfra man seer.

Europa som en Jomfru,

Passere vi forbi,

See Spanien er Hoved,Hun er catholsk deri.

ELIMAR

I Frankrig sidder Hjertet,

Det har man mig fortalt.

HENRIK

Og Tydskland det er Maven,

Men der – der er det galt!

HENRIK

Nu seer man kun af Jorden

En lille sølet Egn,

Det er vist Kongens Nytorv,

Hvor der er faldet Regn.

ELIMAR

Men siig mig, hvad er dette,

Der flyver som Vind forbi,

HENRIK

O, det er Mængdens Mening,

Der er ingenting deri.

(En Stork kommer flyvende.)

HENRIK

Herre! der kommer en Stork! den hviler paa Ballonen; god Dag, Peter! – Vil Du tage Brev med til Grethe! bare et Par Ord: Vesterbro Nummer 17, ind af Vinduet ved Vadsken! – Han nikker, Herre! han knæbbrer! – Farvel Peter! hils Grethe! Ah Herre, der gaaer Flyveposten.

ELIMAR

Det bliver koldt heroppe

Vi maa tage Kapper paa!

HENRIK

Jeg seer som Sukkertoppe

To Bjerge i det Blaa!

BEGGE TO

Der ligger en By med Taarne,

Dem aldrig før jeg saae,

De stande saa høivelbaarne

Som noget Taarn kan staae.

(Ballonen forsvinder i Skyen).