Anden Scene

Ballonen daler med ELIMAR, HENRIK og NISSEN.

NISSEN

Vær saa god og staa i Land. (Elimar og Henrik stige ud) Jeg kommer med Ballonen, naar jeg hører Signal!

ELIMAR

Hvilken underlig Stad! Alt er saa stille i Gaderne, det er som om det var de Dødes By!

NISSEN

(idet han flyver i Ballonen.)

Farvel! god Lykke!

ELIMAR

Tak, min lille Luftskipper! – ja, jeg har jo Signalpiben! (til Henrik) naa, min Ven, hvorfor saa alvorlig? Synes Du ikke om det her?

HENRIK

(med et trist Blik den hele Scene igjennem)

Herre, for mig blomstre ingen Roser meer!

ELIMAR

Vær dog intet Barn! det gjælder jo ikke Livet. Det hele er en Prøve.

HENRIK

Ja, men jeg er Prøvekluden! – De kan sagtens, Herre, men jeg – Uh! jeg er allerede saa ladt med Electricitet, saa at Hofteskaalerne løbe over; see, hvor det gaaer mig ud af Fingrene. Ritsch! Ritsch! det er et heelt Batteri! –

ELIMAR

Tie dog stille, og gaae hen og ring paa Portklokken der, at vi kunne faae at vide, hvor vi ere.

HENRIK

Saaledes gaaer Fortvivlelsens Offer.

HJERTERKNÆGT

(træder ham imøde.)

Om Forladelse, Fremmede! ved hvilken Troldoms Magt ere I komne her til og hvad forlange I af os?

HENRIK

I taler dansk! Herre, han taler kjøbenhavnsk Dansk!

HJERTERKNÆGT

I vort Land tales alle europæiske Sprog, og det er en Lov, at Konge og Folk hver Maaned tale et forskjelligt; i denne Maaned tales der Dansk.

HENRIK

Det var forbandet heldigt! – Skjøndt vi tale ogsaa alle Sprog lige godt.

ELIMAR

Høistærede! vil De være saa god at sige mig, hvor vi egentlig ere.

HJERTERKNÆGT

Du befinder Dig paa Ærbarhedens Ø, i Sandhedens Rige, Landet for de rene Sæder! Din Fod betræder vor Hovedstads Torv!

ELIMAR

Glæd Dig, Henrik! vi ere ved vore Ønskers Maal!

HENRIK

Gid vi vare langt fra det!

HJERTERKNÆGT

Her er vor Beherskers Slot, jeg er kun hans ringe Tjener.

HENRIK

Han er kun en Tjener og han dutter. Saa det er de rene Sæder!

ELIMAR

Vil Du melde mig hos Beherskeren. Jeg er kommen vidt igjennem Luften over Hav og Bjerge.

HENRIK

Det er Prindsen fra Oprigtighedens Land, og jeg er hans tro Reisemarskalk. Vi komme i en ny Slags Luftmaskine, isoleret fritflyvende Locomotiv, ogsaa kaldet Luft-Dampskrueskib.

ELIMAR

Jeg kommer til Eders Land for at hente mig en Brud, skjænke hende min Kjærlighed og min utrolige Rigdom.

HJERTERKNÆGT

Dine Hensigter ere redelige! jeg skal nøiagtig foredrage det for Beherskeren.

ELIMAR

Gjør mig nu ogsaa bekjendt med Dit Lands Brug og dets Eiendommeligheder.

HJERTERKNÆGT

Paa vor Ø vil Du aldrig møde Kiv eller Strid; vi have ingen Forbindelse med andre Lande, aldrig give vi Gilder eller Feste; vi glimre kun ved Dyd og Sandhed.

HENRIK

Det var satans!

HJERTERKNÆGT

Eensomt er det i vore Gader, vi gaae kun ud, naar det er høist nødvendigt; i vort Hjem sidde vi og tænke kun paa vore Medmenneskers Fortjenester og opsende Takkebønner. Intet letfærdigt Ord gaaer over den unge Mands Læber, og Løgnen straffes med stor Strenghed, alt efter dens skadelige Følger; dog er man mere overbærende mod Fruentimmer end mod Mænd. Bagtalelse kjende vi kun af Navn her paa Sandhedens og Ærbarhedens Ø.

HENRIK

Men tør jeg spørge, naar nu nogen i al Ærbarhed stjæler, bliver han saa taget?

HJERTERKNÆGT

Den, som feiler, maa straffes.

HENRIK

Og faaer sine fem og tyve?

HJERTERKNÆGT

Vi slaae kun Klæderne, ikke Personen, og just det er den største Straf.

HENRIK

Det gjøre vi ogsaa; vi slaae Klæderne, men Personen maa have dem paa.

ELIMAR

Hvorledes er det med Hensyn til Eders Ægteskaber?

HJERTERKNÆGT

Alle unge Piger blive gifte i deres tyvende Aar, og før den Tid tør ingen af dem gaae alene ud, de maae i det mindste være Fire og ledsages af to bevæbnede Mohrer. De see aldrig Balletter, hvori dandses med snevre »Tilladelser«. (gjør en betegnende Bevægelse) De straffes for hver Naivitet, eftersom Naiviteten er Fordærvelsens Bro; de læse kun krigerske Sange, da disse altid ere ærbare, og de tør ikke tale med Drenge af samme Alder i Skoletiden.

ELIMAR

Jeg beklager de Ulykkelige.

HJERTERKNÆGT

Beklager! Udtal ikke dette Ord for vor Behersker, hos hvem jeg vil melde Dig. I Sandhedens Land kan kun Den beklages som ulykkelig, der er blind for vor mageløse Lykke. (gaaer).

HENRIK

Det var en rigtig Fisk! –