Syvende Scene

HJERTERKONGE med sin Datter føres i Triumph, ledsaget af Hoffet og det hele Folk; under Chorets Afsyngelse kommer ELIMAR og HJERTERKNÆGT.

CHOR

Mel. af Ravnen: Hil Dig Millo.

Hil Dig Konge, sandhedskjære!

Stor i Aand og i Person!

Dig al Jubel, Dig al Ære,

Med Trompet og med Kanon!

HJERTERKONGE

Oplyste, dannede Pøbel af den høiere og ringere Stand! jeg har ladet Eder forsamle her, for at I skulle være et lysende Vidne til min mageløse Retfærdighed, og til at beskue en Skabning, en Pige, det er forfærdeligt at udsige Ordene! en Pige, der allerede i lang Tid ved Manerer og endelig ved Ord, har traadt dette Lands Skik og Brug under Fødder!

ALLE

Leve Beherskeren!

HJERTERKONGE

Dog før Forhænget hæves til denne os ubehagelige Scene, fører den Fremmede for mig.

(Hjerterknægt bringer Elimar og Henrik.)

HJERTERKONGE

Vær os velkommen, Fremmede! Du er altsaa en Prinds fra Oprigtighedens Land? Men hvad er det for en bedrøvelig Skikkelse ved din Side?

ELIMAR

Det er min Tjener!

HENRIK

Henrik hedder jeg!

HJERTERKONGE

Det er en pudsig Fyr, jeg maa lee af ham. Ha, ha, ha! (til Folket.) Man lee! (Alle lee.)

HENRIK

Det er en dum Nation.

HJERTERKONGE

Og nu til Sagen; jeg har hørt at Du her af Landets Døttre vil vælge Dig en Brud; da Du behager mig og er af Stand, saa see paa min Datter. Det er hende med Guld-Tulipanen i Haanden.

PRINDSESSEN

Fremmede! vant til at lyde min høie, vise Fader, rækker jeg Dig med Glæde Haanden, og jeg seer i dit Øie, at Du er det værd.

(Henrik farer sammen af Smerte idet hun berører Elimars Haand; Elimar seer det, kysser Haanden og slipper den.)

PRINDSESSEN

Han behager mig!