Ottende Scene

ANNA. VAGT. DE FORRIGE

ANNA

(iler ind, hun er i en let hvid Dragt og med udslaget Haar. Til Vagten.)

Slip mig, I grusomme Mennesker! (kaster sig foran Thronen.) Høie Herre! hvad har jeg gjort? Hvorfor mishandle mig saaledes? Jeg er en stakkels Pige, uden Forældre, uden Venner, jeg har ikke gjort noget ondt! jeg veed det, jeg er uskyldig!

HJERTERKONGE

Frække Fruentimmer! Hvor tør Du vove at træde for mine Øine før jeg kalder Dig! – Afskyelige Qvinde, der er kun een Mening om Dig i den hele Stad!

ANNA

Men hvad har jeg da gjort?

HJERTERKONGE

Bagtalt! løiet!

ANNA

Nei, det har jeg ikke gjort. Det er de hæslige Mennesker, det er Bispen, det er Sædeligheds-Generalen, det er Borgemesterens Frue og de fæle, letfærdige Sønner!

HJERTERKONGE

Uhørte Frækhed! (til Folket) man ærgre sig med mig. (Pause) Nei, man ærgre sig ikke, det vilde være upassende om vi for denne Forbryderske ærgrede os. (til Anna) Din Fader, den engelske Capitain strandede med sit Skib paa vore Kyster; han fandt sin Død i Bølgerne og vi optoge Dig, Du Forældreløse; Du fik Lov til at sye, baldyre og gaae til Haande i Hovedstadens første Huse; og Du Naadsensbarn lønner med at lyve og bagtale, sige, at Sandheden er ikke stor i vort Land, at der i vort huuslige Liv er Falskhed og Forstillelse! Du belyver Ærbarhed, Uskyldighed! horrible! Man gribe hende, sætte hende i en lille Baad, skyde denne ud paa det vilde Hav og overlade hende til sin Skjæbne.

HJERTERKNÆGT

Før hende bort!

ELIMAR

Hvor hun er smuk! hvor hun seer god og uskyldig ud! en uimodstaaelig Magt driver mig til at prøve hende. Stands! tillad mig Herre, at gjøre denne Pige et eneste Spørgsmaal.

HJERTERKONGE

Det er tilladt!

ELIMAR

Kjære Barn! har Du Tillid til mig?

ANNA

Ak ja! Du seer saa mild ud, Du synes et godt Menneske!

ELIMAR

Giv mig din Haand! (hun rækker ham den).

HENRIK

(dandser jublende om).

Mel. Nummer tre.

Heisa, hopsa, Blasen sprang,

Det var rigtigt denne Gang,

Herre, Herre hold nu fast!

Lykken kom i største Hast.

Det er Pigen from og reen,

Jeg maa kysse hver en Een,

Jodle, svinge, bruge Been,

Tralla lalla lala la!

(omfavner Prindsessen og Hofdamerne, der daane af Forfærdelse.)

ANNA

(under Sangen til Elimar).

O tag Dig af mig! jeg er uskyldig!

ELIMAR

Ja, det er Du, kjære Pige! Sandhed eier Du i Ord og Aasyn, friske Lillie fra Libanon!

HJERTERKONGE

(til Folket).

Har I forstaaet hvad han siger.

ALLE

Jo.

HJERTERKONGE

Jeg har ikke! I forstaae ham heller ikke.

ALLE

Nei!

HJERTERKONGE

Vanvid er over Herre og Tjener.

ELIMAR

Hør mig, Sandhedens Konge! jeg opgiver hver Qvindes Haand i dette Land, kun giv mig denne Pige, jeg fører hende til mit Hjem!

PRINDSESSEN

Afskyelige Mandfolk!

ALLE

Rædsomt!

HJERTERKONGE

Stille! man tier! det hele Folk tier! Gaa! Forblindede! eftersom Du vover at lønne min Gjæstfrihed med Utaknemmelighed. Du har drukket mit Theevand, betraadt min Stue! saa fortjener Du Straf, og Straffen være, at Du faaer hende, og at I øieblikkelig forlade dette Sandhedens og Ærbarhedens Land og gjøre os aldrig den Skam at komme igjen!

ELIMAR

Modtag min Tak (blæser i Signal-Piben).

HENRIK

Det endte godt, de fik hinanden. (Ballonen daler) Admiral, let Anker!

NISSEN

Her er jeg. Stop!

ELIMAR

Og nu Anna, kom! frygt ikke!

HENRIK

Er ikke Retfærdighed her paa Jorden, saa maa man gaae tilveirs efter den.

ELIMAR

Konge! Du veed ikke, hvilken Perle jeg fører fra dit Rige! Du aner ikke dens Værd! (Ballonen stiger med Elimar, Anna, Henrik og Nissen, medens Orchesteret spiller Baccarolen af Maria; imidlertid siger:)

HJERTERKONGE

Ikke see efter dem! det hele Folk slaae Øiet ned! det hele Folk vende Tanken derfra, Folket see paa mig og synge til min Priis, Ærbarhed og Sandhed!

CHOR

(som før).

Hil Dig Konge o. s. v.

(De knæle om ham.)