Oftere i den smukke Sommertid kom Hr. Georg paa Grevens Slot. Han blev savnet, naar han ikke kom.

»Hvor dog Vorherre har givet Dem Meget fremfor os andre stakkels Mennesker!« sagde Emilie til ham. »Skjønner De nu ret derpaa?«

Det smigrede Georg, at den smukke unge Pige saae op til ham, han fandt hende da ualmindelig begavet.

Og Generalen følte sig meer og meer forvisset om, 27| at Hr. Georg umuligt kunde være et Kjælderbarn. »Moderen var forresten en meget brav Kone!« sagde han, »det skylder jeg hendes NGravmæle!«