Der var en mægtig konge i Polen;
hans dronning var meget dydig,
med tugt og ære i hele sit væsen,
den ædle og høviske kvinde.
Sammen levede de deres liv
i kærlighed og glæde.
Dog havde Gud bestemt
at de ingen børn kunne få.
De blev så sammen enige om
at de ville sende et bud afsted
til den der var konge i Bøhmen.
Han var høvisk og meget dygtig:
Han havde tolv sønner dér i landet,
som var hans egne børn.
Hvis han ville være så god
at sende dem en af sine sønner,
ville de gøre den unge mand
til konge og herre i Polen
og lade ham have den magt og ære
når kongens dage var omme.
Da denne plan var lagt,
lod kongen en svend kalde ind
og fik de breve skrevet
som svenden skulle bringe med sig.
197r|Svenden red af sted, han spildte ikke tiden
og skånede ikke hestens ben.
Han red med glæde og uden bekymring
indtil han nåede frem til den borg
som kongen af Bøhmen boede på.
Han sad af hesten, og efter det
gav han kongen brevet i hænde.
»Min herre sender jer dette
og befalede mig ikke at rejse herfra
før I har svaret mig.«
Da kongen havde læst de breve,
takkede han den gode herre
og hans elskede frue,
som ville gøre hans søn den ære.
Da lod han straks tilkalde
sine riddere og svende
og læste de breve for dem
der var tilsendt ham fra et fremmed land,
og spurgte dem til råds
om han skulle gøre det eller ej.
De svarede ham alle med glæde:
»Det, herre, råder vi jer til at gøre.«
Kongen svarede da med det samme:
»Jeg vil følge jeres råd:
Jeg vil sende ham dertil
og give ham rige gaver med.«
Svenden red så hjem igen
og gav sin herre svaret:
»I, herre konge, kan stole på
197v|at det vil gå som I ønsker.«
Herren valgte da blandt de tolv
den søn han foretrak,
og sendte ham til kongen.
Hans klæder var besat med det rene guld.
Da han kom dertil, den unge mand,
tog de imod ham med glæde
og viste ham hæder og ære
som var han deres egen søn.
Den ædle fyrstinde
holdt af ham i tugt og ære
og ophørte ikke med det.
Hun elskede ham fuldt og helt,
for hun holdt så inderligt af ham,
det kan jeg med sikkerhed sige.
Bestandig stod omkring ham
riddere og gode svende
og tjente ham med hæder
al den tid han var der.
