Kongen af Polen, som jeg talte om,
begyndte da at tænke på
198v|at han ville rejse fra landet
til den hellige grav med en skare folk
og drage dertil for at sone
hvad han havde forbrudt sig mod Gud,
og han lod sin dronning forstå
at han ville forlade landet.
Dronningen tænkte nøje over
hvad hun nu skulle svare ham.
»Min kære herre, jeg skal ikke råde jer
til andet end det der passer jer.
Men jeg ved ikke hvordan I skal finde
en mand der kan styre jeres lande
og vogte dem over for alle mænd
indtil I kommer tilbage.«
Kongen svarede hende:
»Jeg kan fortælle dig
at jeg har en mand der er klog og vis,
blandt alle mine riddere står han højest,
og jeg skal sige dig
at den ædle mand hedder Skares.
Han er fornuftig og taler godt,
derfor betror jeg mit land til ham.
Jeg ved at han ikke vil forsømme
at tjene dig på alle måder
lige til jeg kommer her tilbage,«
svarede kongen sin elskede.
Da disse ord var sagt,
lod kongen Skares kalde ind,
199r|gav ham nøglerne i hånden
og bad ham bestyre landet.
»Du skal tjene min dronning
og gøre alt for at agte og ære hende.«
Skares svarede sin herre
at han skulle være ham trofast og hengiven,
og gav ham sit æresord på
at være hans trofaste tjener,
aldrig forråde hans dronning
hverken åbenlyst eller hemmeligt.
Da kongen var draget fra landet
med riddere og svende i skare,
begyndte Skares at tænke på
hvordan han kunne få sin vilje,
og tænkte i hemmelighed for sig selv:
»Herre Gud, kunne det lykkes mig
at forføre fruen,
så ville jeg blive konge her,
for min herre er jo en gammel mand
og kommer nok aldrig tilbage til landet.«
Da han havde tænkt det for sig selv,
slap han ordene ud i fortrolighed
til den høviske frue
for at se om det kunne du,
først én gang, så én gang mere.
Da svarede den stolte kvinde:
»Skares, jeg må spørge dig:
199v|Hvorfor vil du sådan fordærve mig?
Jeg hjalp til med at føre dig frem,
hvorfor vil du nu vanære mig?
Hvis ikke du glemmer den snak,
klager jeg over dig til min herre
når han kommer hjem igen,
så du bliver set som en æreløs mand.«
Dronningens tale gjorde ham tavs.
Men i sit indre tænkte han ved sig selv
på hvordan han skulle bedrage sin frue,
når hun ikke ville være hans lige,
og berøve hende navn og ære
fordi hun ikke ville som ham.
