Så brød de ud af bjerget
hvor han stod med det gyldne horn.
Da dværgene så det,
vidste de ikke hvad de skulle gøre.
169r|De havde ikke mange våben
at stå imod kæmperne med.
Alle dværgene slog de ihjel,
hvad de med god grund kunne gøre.
Og Laurin, den lille mand,
tog kong Didrik med sin hånd
og slog imod en sten
så både skulder og ben blev knust.
»Aldrig i fremtiden skal du dræbe
flere kæmper med din kløgt.«
Så red de hjem til Bern
med guld og ædle stene,
de skønneste skatte man kunne finde.
De havde alle nok at bære.
