153v| th
lidh
et spel acth
er jech ath skriwe
ther man maa tidhen medh for driwe
om noger vndher i fordom skieddæ
i hwilken man thet lyster ath wedhe
for wor herræ hans fødzels aar
fuld mange vndher i werdhen war
storæ mendh och myghet sterke
bodhe blant lege men och saa klerkæ
kiemper som myghet vndher mon driwe
hwilked jech kan ey heræ alt skriwe
dog wil jech skriwe jet lidhet spil
ee hwem som lyster ath lyde til
i lwmbardy ther stander jeth hws
hwilked man kaller berneclws
nedhen thet hws jech sawdhe fra
jen stad som kalles wirona
thet hws otte jen konning rig
sterke dyderik aff bærne han kalled seg
han skreff seg jen herræ aff berne
for han wilde offte stride gierne
han haffde och kiemper medh sægh theræ
som stridhæ wilde for frwer æræ
for jnghen mand the baræ faræ
thet woldhe the wilde thieres liiff ey sparæ
blant them war jen mand fuld kiøn
han kalled seg widrik werlandsøn
han wilde och offte gierne stride
for jnghen mandh tha bar han qwidhe
154r| jen a
nnen kiempe war th
er i blant
ther man kalledh hillebrandh
konning dyderiks faderbrodher mon han weræ
han stridhe och offte medh mandoms æræ
han war och jen mester wiis och klog
the andræ æffter hans lerdom tog
han war och konningens høgestæ radh
forthy tha wortæ han jckj for smodh
the skullæ medh hanum allæ radæ
om frome och skade bodæ
ee hwad som the wil slaa appa
om thet skullæ them til æræ gaa
fleræ kiemper tha mon ther wæræ
som idelig wilde stridhæ medh æræ
the stride gierneaff thieres æffnæ
jech kan them ey nw allæ neffnæ
jen dag konningh dyderik sad ower bord
hans kiemper taled ordfuld storæ
sielff war han twctige fuld
pa han hielm han førde guld
guld och ther til dyræ stiene
som war skieræ och myghet renæ
thet førde then herræ medh mygel æræ
for han mon thieres koning wæræ
tha sawdhe widrik werland
j werdhen wedh jech jnghen mand
ther wor konings lige kan weræ
och sadan mandom kan giøræ medh æræ
som han hawer fuld offte giordh
154v| och widæ ow
er landh
et spordh
thy maa wi hanum wor konning kallæ
och willæ wi hanum prisæ for allæ
tha swarede mester hillebrandh
offte war hans tale sand
herræ jech wed jet stort bierigh
ther i boor jen lidhen dwerigh
han ær ey vdhen iii spanne langh
och myghet høwsk i sin gangh
han ær jen herræ myghet rig
koning lawrin han kalled segh
han hawer borig och mygel lande
som skatten førær til hans handhe
the kaller hanum jen konningh medh æræ
aff ridder och swenne som han hawer thæræ
han hawer medh mange kiemper stridh
them bodhe til sorigh och qwidh
the myghet war støræ æn hans tre
han giordhæ them bodhæ angest och we
the waræ medh hanum jlde belath
han twang them til ath giwe sæg skath
och for mentte them thieres egen lande
herræ thet seyer jech edher for sandhæ
hanum seyes æn mieræ vnder fra
som jech will lade eder forstaa
han hawer och jen ørter gordh
winter och somer medh roser stor
ther foger ær och myghet skiøne
155r| hwem som lyst
er han maa th
et rønæ
then ørther gordh medh sin frwct
hwn ær ey ander lwnde om lwct
æn medh jen lidhen silky traa
for gylden porte ther henger
ær giord aff dyræ stiene och guld
och henger medh mange vndher fuld
ee hwilken mand sa dierff ær
thet ath wowe och komme ther
then silky tro nedher at brydhæ
jech tror hanum skal thet sielff for tryde
han maa alt sette hanum wesse pant
høgræ fod och winster hand
thet wil han hanum jckj for drawe
ee hwilken mand som thet tør wowe
til then rosens gord ath komme
thet wordher hanum myeræ til skade en frome
hanum tymer ther storæ hierte qwale
herræ i skullæ ey wontro myn talæ
thesse ord taled hillebrad
som offte willæ seye sandh
tha swaredæ koningh diderik
som allæ tid war twctelig
bode i giernige och sa i swar
han satte fra segh thet sølff kar
ther han haffde pa sin handh
och saffde til mester hillebrand
the ord thu hawer nw fram førd
them hawer jech aldrig førræ hørd
haffde the talæ weredh sande
155v| thu haffde mægh lengy side
n lat forstande
thy wil jech jckj tro thine ordh
sa swared then herræ ower bordh
hillæbrand worte i howen fuld horde
for then herræ hanum saa swardæ
herræ i tale mæg alt for næær
och seyer myne ord ey sannen ær
haffde thet giord jen annen myn ligæ
jech skulde hanum aldrig fod fra wige
føræ æn jech skulde swaræ ther til
och driwe medh hanum jet weder spil
jech acther jckj for eder ath lywæ
thet pleyer ath giøræ skalke och tywe
som lidhet sannen hawer wed at hettæ
jech wil borigen for mæg sette
och for the ord ther jech fra førde
som i nw allæ samel hørdhæ
kan jech jckj the talæ bewisæ
tha giwer mæg hwerken ro heller lisæ
førræ i ladher dræbæ mægh
sa swaredhe hellebrand for segh
koning dyderik swarede snarligh
hillebrand thet seyer jech thik
ath jech skal bryde the roser røde
skulde jech ther om bliwe dødæ
och hwge synder then silki troo
och lade sa gange hwræ thet maa
tha swarede widrik werlandsøn
som war jen ridder myghet kiøn
156r| h
erræ jech skal ed
er fyllige i nødh
skulde jech ther om bliwe død
hillebrand swarede effter saa
then rosens gord ther jech sawde fraa
thid wil jech eder føræ
for søger hwad i kwnne giøræ
æræ i sa fromæ som i ladhæ
och kome i bort vden skadhæ
tha wil jech bliwe jen løwner here
och aldrig føræ myt waben medh æræ
widrik swarede strax i sted
herræ wi wil jnghen hawæ medh
vdhen i och jech wi jene too
sanneligh thet skal wæræ saa
snarligh wil wi thet fræste
then dwerig konningh ath giestæ
om sant ær som hillæbrand sawdæ
snarlig the thieres harnske pa lawdhæ
och gylte sadelæ pa thieres hestæ
jech tror the wilde alt ride the bæste
fra thet hus och til thet bierigh
then wee war vii mylæ langh
jen lidhen styy och myghet trongh
thy stygde pa helled rigæ
och myntæ jnghen kwnde weræ thieres lig
thy rede i giømen skowe oc grønee lwnde
at jngen man them fyllige kwnnæ
thy funde then wey gantze wel
ther hellebrand haffdæ them wist medh skiel
156v| thy waræ how modig i thier
es si
nnæ
thy acte them stor æræ ath winne
haffde thy west hwad foræ them waræ
the haffde ey redhet halff sa saræ
ther thy sa nær komen waræ
at thy matte see obenbaræ
then rosens gord them war aff sawd
och then silki tra ther war om lawd
tha war thet skicket i allæ madhæ
ligæ som hellebrand them sawdæ
och hallæ kosteligh war thet giord
en the haffde hørd aff hans ord
medh mange vnderlig tingh
war skycked the roser alt om kring
medh dyræ bar stienne och gieweste guld
war sat medh mange vndher fuld
ath alt thet the i werdhen haffde lieth
the haffde reth aldrig tølligh sieth
och vndred the helled storligh
thet noghen herræ kwnne weræ sa righ
ther tøllig for matte ath lade giøræ
som the matte ther bodhe see och høræ
widerik begiønde tha ath tale
til sin herræ medh myghet qwalæ
och thwiffledh i sit hierte fast
ath thet skulde worde them til brast
om the giorde the roser skadhe
ath thet skullæ wordhæ them til lidhet badhæ
och sawdhæ til sin herræ saa
157r| h
erræ maa wi see th
en silki traa
the gyldene porte heger i
jech frycther thet worder os til qwi
giøræ wi then dwerigh nogen last
jech tror thet wordher oss sielff til brast
koning dyderik swared medh twct och æræ
thu matte sa gierne hiemme weræ
som effter mandom ath ridhe
effter thu bær i hierthet qwidhe
jech skal bryde the roser rødhe
skulde jech ther om bliwe døde
och huge synder then silky traa
laad sa gange hwræ thet maa
och medh thet samme i gordhen rendhe
roser och liliær worte ther alle skiendhe
the bwnde thieres hestæ wed liliæ rodh
och trad the roser vnder fod
sa lawdhe the them nedher ath hwilæ
til bierighet war jen lidhen mylæ
som konning lawrin han war jnnæ
och hans dronning medh høwske qwinne
medh roser och liliær the strøddæ thieres hestæ
och acther them ther ingen giestæ
som ther skulde giwe pa last heller kieræ
och mente the haffde wonned stor æræ
om sidher tha wortæ widrik ware
jet blank skien i skowen faræ
tha tenktæ han medh seg jene
ath thet war gusz engel hin rene
157v| och giorde sin h
erræ th
er pa wiss
nw kommer sancte mekel aff paredis
som ær gusz engel hin klaræ
for hanum tørff wi jnthet faræ
tha swared diderik aff berne
gusz engel seer jech alt sa gierne
the weste ey anneth æn saa mwn weræ
for hanum fulde then høwskæ æræ
medh mange dyræ stiene
war lawd i gieweste guld hin rene
then ærlig man koning diderik
han saa then skien aff dwerigen gik
tha bad han widrik snarlig theræ
giord nw hesten thet wil alt wæræ
hillebrandz ord wil gaa forsande
dwerigen kommer och wil oss pannæ
om thenne plane hørær hanum til
tha kan han giøred medh fuld got skiel
oss ath giøræ bode last och skade
jech tror han wil thet jckj ladhæ
widrik wilde thet jckj høræ
hwad kan then lidelæ dwerig giøræ
om han wilde æn ful ilde
hans dyræ stiene wil jech snart spillæ
konigh dyderik swared effter saa
widrik wer ther wesse appa
jech sier pa hans fogræ sedh
ath han skal fa os anned ath wede
han kommer och drawer oss til had
158r| jech tror ath her wil worde jet bad
widrik swared ham igien
til hans ord och war ey sien
hwad skiøder jech hans rige foræ
heller hans for gyltæ sporæ
jech tror pa myt gode swerd
ther offte bødher for myn ferdh
dwerigen kam tha them sa næær
ath the matte giørligh see hans ferdh
hwræ hans skickelse mwn weræ
medh allæ tingh som hanum fulde thæræ
tha haffde han jen lidhen hæst
war strød medh guld som han kwnde best
hesten han war sne hwidh
ther han satte myghet til sin lidh
foræ war han skapt som jen foss
och bag som jen dywr man kaller loss
hans biedzel war aff guld hin klaræ
man matte thet see obenbaræ
jen waskæ mylæ i markæn langt
sa wor thet sat medh dyræ stiene blankt
the skwo ther vnder hesten laa
aff rødistæ guld som weræ maa
sadelen war aff filsbien
hwn war och sat medh dyræ stien
giord och stileger aff guld hin skieræ
bøwelen mwn aff thet same wæræ
nw førde then herræ i sin hand
jet glawinde war lawd medh guld bond
158v| th
et war ey vdh
en iii alne lang
han giorde them ther medh stor for fong
the som hanum wilde vskiel giøræ
som jech for moder i faa ath høræ
then herræ haffde i sin færd
wed sin side jeth fuld got swerdh
thet war ey vdhen jen spanne langh
bode blad och sa hand fong
skullæ jech och seye forsandh
thet war ey bedræ i try herræ land
hans harnskæ war herdh i dragi blod
ther for giorde han mange modh
for jngen swerd kwnde ther aa biddæ
hans hest kwnne han och fuldwel siddæ
och lod seg i sit hierte saa tyckæ
ath then skulde nyde gode lycke
som hanum skullæ sidde jet stød
om han kwnne hanum rettelig mødh
støtte han hanum jckj aff medh allæ
han wilde sægh aldrig konningh kallæ
then krafft haffde han i sith beltæ
thet han maon kiemper fra hesten eltæ
tolff mandz krafft war i belthet jnnæ
then herræ kwnne jngen ower winnæ
medhen han thet beltæ hawdhæ
som jech til forne aff sawdhæ
hans hielm war och hord som stiene
hwn war belagd medh guld hin renæ
aldrigh war thet swærd saa good
159r| vdh
en th
et war herd i dragy blodh
ther then hielm kwnne skadæ giøræ
j hwad kiempe som thet mwn føræ
ther stod for gylte foglæ pa
bodhe storæ och smaa
lige medh saa dan bæræ
som the matte lewindes weræ
hwem hawer nw hørd seye fra
jen herræ ther myeræ rigdom aa
æn thenne dwerig mon medh segh føræ
som jech nw til fornæ rørdæ
idelig red then herræ jenne
thy han frycte for jngen mend
jech wil nw ladhæ thet sa staa
jen anen rey begiøntes tha
then herræ kam tha ridindæ thæræ
til then rosens gord medh æræ
thy hwn hørdhæ hanum medh rætæ
han frycte them reth ey jen wette
och taled til them sa hordeligh
i krodhen esel i seyer thet mægh
hwem som eder gaff thet radh
ath i hawe mæg sa saræ for smodh
och giord mæg tøllig væræ
j skullæ sa gierne hieme weræ
i hawe brøt myn roser rødhæ
thet skal worde eder sielff til møde
jech hawer them hegned mange dage
159v| ath aldrig nogh
er man torde th
et wowe
hid at ridæ medh then acth
ath sette seg i mod myn makt
føræ æn nw i mon thet giøræ
the skullæ thet ower landhet spøræ
ath jech skal heffned medh myn hand
førræ i komme aff thette landh
i hawe och strødh eder heste her
med myne roser och lilier meer
hwilkedh i skullæ dyrth kiøbæ
i tørff jckj acte i skullæ vndløbe
i skullæ mægh snarlig sette pant
høgræ fod och winster hand
ther konning dyderik thette hørdhæ
ath han sin talæ sa fram førdhæ
twctelig mwn han hanum swaræ
och sawdhæ sa obenbaræ
hør thu thet thu lidlæ mand
est thu herræ ower thette land
thu wend fra os thin wredhe
thik skal aldiels weræ til redhæ
guld och sylff och rige gawe
aff thet giwestæ wi hawe
thet giwer wi thik til skade bodh
om wi hawe thik brøt i modh
tha wil wi giwe thik medh æræ
thu vnder os medh fred ath wæræ
konning dideryk bød sa til medh skiel
forthy han for nam thet wel
160r| ath the worte jlde aff ha
num kiøbe
thy wilde dog ey fra hanum løbe
tha swaredh lawrin then lidelæ mand
thet rigdom thu hawer i thit landh
thet acther jech wedh jen grese straa
mieræ jech myster æn jech faar
jech wilde for gyllæ allæ thit land
och sielff beholde thet beste pand
waræ allæ thin lande borig och slotte
och all then ting thu hawer goth
ther til bode stok och stienne
waræ thet alt guld hin rene
thu kunne mægh jckj giøræ skadhe bodh
for thet thu hawer mægh broth i modh
ther widrik thesse talæ for stod
thet han jckj wilde hawe skade bod
aff guld och sylff hwadh the haffde
tha han ey lenger tawde
herræ redys i then lydlæ dwerigh
ther kommen ær vd aff thet bierigh
wel maa i for hanum wighe
jech wil wæræ hans jaffne lige
ware the oc c fleræ
jech frycther them ey mieræ
en sa mange kattæ
heller och andre saadan wette
dwerigen swarede aff mygel wrede
jech wed wel widrik ath thu est rede
160v| medh allæ men ath stride
thu mien jech tørff thik jckj bide
storæ ord mon thu fram føræ
som thu pleyer ydeligh ath giøræ
est thu then man thu ladher thik wæræ
och wilt thu føræ thin waben medh æræ
thu skalt mæg fyrst besto
i hwilke lwnde som thet kan gaa
tha sprang widrik werlandsøn
han war jen ridder myghet kiøn
och rask naar han skulde seg wende
ee hwort hans herræ wilde hanum sende
han greb sit glawindhæ i same tidh
och war jckj myghet i howen blydh
pa sin hest han sprang
hans hielm och harnske blank
vdhen stiledher han giordhe thet
thet war lawrin myghet met
snarlig i the samme stwndhe
the thieres hielm ap bwnde
och rende til hobe i thet samme
widrik kwnne dwerigen jckj ramme
lawrin stak i widriks skiold
han størte aff hesten pa then wold
snarlig lawrin aff hesten tren
och acte ath giøræ hanum myghet mien
han wilde strax hawe thet pant
høgre food och winster hand
161r| j th
et sa
mme han
drog sith swerdh
tha kam diderik medh jen ferdh
och giorde thet aff stor nødh
han sith swerd i mellom bødh
thu lidlæ man thu lad thin wredhe
widrik myn swend skal weræ til rede
thik jen borigen ath sette heræ
om thu wilt hanum fonge medh æræ
han ær myn swend och fulde mæg hid
giør thu hanum angest och qwid
thu hwgher aff hanum hand och fod
thet skal worde mæg saræ jmodh
och ær thet mægh jen stor skam
hwar jech faar i landhet fram
widrik satte borigen for seg
edlæ lawrin thu nadher mæg
han bant hanum bode hender och bien
och hende hanum pa linde gren
han swarede konning dyderik strax aff wrede
jech kan wel tro thu est och redhe
mod mægh ath stride
thit liiff til angest och qwide
thik borde ath giøræ mæg annen bod
æn bydhe mæg saa dan howmod
for then skade thu giorde mægh
diderik jech wil seye thik
jech hawer fast hørd aff the berne
161v| ath the willæ offte stride gierne
sa myghet hawer jech aff eder for nomed
thet ær mægh lefft ath thu est kommed
thu skalt och sette mægh wesse pant
høgre fod och winster hand
tha worte didrik wred i sinnæ
thu lidlæ man wilt thu mæg bindæ
thu skalt førræ see thik thrøswer til bage
och ther om skal thin halsbien knage
førræ æn thu skalt fonge mægh
wer wesse pa jech seyer thik
konningh diderik han wort wred i howe
och ratte at sin sadel bowe
han tog sin glawinde snart i hende
raskelig han sit ørs om wendhe
han satte seg mannelig til sin hest
och acte then lidel dwerig ath gieste
thet war lawrin jnthet i mod
hwad han wilde til hest heller food
och raskelig han pa hesten sprang
the dyræ stiene i hielmen klang
och andræ hans rige fooræ
och saa hans for gylte sporæ
j jen liden stwnd
the thieres hielm pa bwndhe
och skreff jen krendz pa then sand
tha kam mester hillebrand
162r| m
edh fleræ aff ko
nni
ng didriks mend
dwerigen haffde hanum snarlig skiend
haffde hillebrand jckj komed ther
som han rette lycke mwn were
han haffde hanum giord sa mygel wande
ath thet haffde spordes ower allæ lande
hillebrand ropte och sawde saa
herræ jech seyer eder aa myn traa
ath høræ i jckj myne leræ
i skullæ tabe bode liiff och æræ
jech kan eder jckj bedræ radæ
om thet skal weræ eder vdhen skade
och thet skal eder til æræ gaa
j skullæ hanum til fode bestaa
skulde thet kostæ al werdsens wold
han stinger eder aff medh skafft och skiold
kienne i then dwerig wel medh lige
j skulde ey halfft saa saræ fige
som meg tycker i giøræ
thet ær eder rad i mæg høræ
konning didrik stigde aff hesten neder
hans harnskæ skinde i mod thet weder
thet mwn wel kostelig weræ
som jen konning matte føræ medh æræ
thet war lawrin jckj i mod
thet han wilde stride medh hanum til fod
han tog thet wel til take medh æræ
162v| i hwilke lwnde som th
et skulde weræ
lawrin then kiøne mand
han støtte didrik medh glawinde i hand
thet skiolden neder pa jordhen laa
han haffde och sielff ner størt appa
konning didrik wende seg brat
jech tror ath thu wilt seye mæg set
och sawdhe saa æn mieræ
fonger jech sa dan kindhest fleræ
thet worder mægh til angest och mødhe
jech tror jech skal thik effter stødhe
the waræ bode sted til fode
han slaa til hanum medh swerdz klode
snart ma dwerigen ther for wige
han kwnne hanum jckj rage medh lige
slo jen stien jen hwole vdi
jen rom alne dypt och wij
then lidel dwerig ther ath loo
ath han kunne hanum skuffe saa
dydrik slo effter dwerigen i gien
och hytte ret aa the dyræ stien
som owerste pa hielmen sad
jech winther han loo ther jnthet adh
saa ath hielmen reffned och hoffdet skalff
han fek til jorden saa vnt jet faldh
och laa ther lengy i dwalæ
saa ath han kunde reth inthet tale
163r| och acte seg aldrig ap ath staa
konning didrik stod och tenkte ther aa
jech winter ath han ær nw død
han giør meg aldrig meræ nød
j thet same tha sprang han ap
han war ey vden jen liden krop
han wilde tha ey lenger bidhe
snalig tog han til sin side
och satte sin dwerige hat appa
ath didrik hanum jckj saa
i thet samme han han til hanum lawde
medh thet lidhet swerd han haffdæ
tha fek konning didrik obenbaræ
mieræ æn xxx dybe saaræ
tha ropte didrik berne
then dwerigslo jech alt gierne
han ær nw for myn øwen for swnden
aldrig fongher jech thet for wondet
widrig taled i linden tha
til sin herræ och sawde sa
jech sa aldrig i myne dage
jeth lidhet barn ther thet torde wowe
ath stride medh slig jen helled rig
och wilde hanum jnthet wige
konning didryk swared snart i gien
til hans ord och war ey sien
thu kaller hanum jet barn ath weræ
han hawer thik fonghen medh mygel æræ
163v| och haw
er thik bwnd
en bode hend
er och food
och henger i lindhen thik saræ i mod
jech tror thu kant thik jckj røræ
føræ han wil nade medh thik giøræ
koning dydrik war i hierthet vmyld
hans ande war hiede som brenynde yld
som han war won obenbaræ
allæ tid nar then herræ worte saræ
hillebrand ropte aff sorig fuld sinnæ
herræ jech kan thet aldrig for winnæ
herræ wordher i aff dwerigen slawen heræ
jech kan thet aldrig fullelig kieræ
lader eder ey tiden for lange
om i skullæ noger howswal fonge
jech wed i hanum ey see heller høræ
i kunne hanum for thy jnthet giøræ
skulle j medh then dwerig til ord
som gresed røress vd medh then jord
ther skulle i effter faræ
tager eder dog sielff til waræ
thet han ey giøræ eder miere skade
i tørff ey wente eder aff han bade
kwne i herræ then lycke faa
at i kunne dwerigen finne appa
ladher eder jckj for tryde
fuld snarlig i hans belte bryde
ther medh winne i then lidlæ mand
som eder hawer kommed then sorig aa hand
164r| ko
nni
ngh didrik tog segh wel til waræ
for han bar for dwerigen faræ
bodhe i sidhe och saa i laar
tha war then herræ illæ saar
han lette ther som gresed randh
och fand om sider then lidlæ mand
ther hanum haffde giordhe then qwide
wed mend nw skalt thu didrik bidhe
han greb hanum wed hals och gube
och mwn hanwm til jorden stwbe
han skaget hanum bodhe lewer oc longe
ath hanum skalff bode tand och twnge
snarlig mon han belthet bryde
hillebrand lod seg jckj for tryde
och sawde saa then same stwnd
e hwo mægh wilde giwe M pund
han skullæ thet belte jckj faa
førræ skulde jech hanum medh jen kamp best
haffde hillebrand jckj komed ther
nepelig haffde didrik fonghet then ære
thet han haffde dwerigen ower wonned
widrik och han haffde annet befwndhet
førræ the haffde kommed aff hans land
the haffde alt sat hanum wesse pant
han haffde them hughet aff hand och food
for the haffde hanum brot i mood
thet haffde wered them jen stor v æræ
164v| the matte saa gierne hawe
hie
mme weræd
didrik som war howmod
han trad dwerigen vnder sin fod
och wilde hanum strax slaa i hiel
som han matte giøræ wel medh skiel
thu hawer mægh giord sorig och qwid
ther for skalt thu jckj myeræ stridh
j thette werdhen medh nogen giest
anten til food heller hest
thu skalt och ey skatte noghen mand
och ey huge aff them food heller hand
wil jech ey nw lenger bide
thine tarme wil jech aff thik slide
tha ropte then lidelæ lawrin
dydrik jech ær nw fonge thin
for thin æræ thu nader mæg
guld och sylff jech giwer thik
om thu wilde nw giwe mægh liiff
jech er nw armer æn jen wiff
dydrik swared aff mygel harm
jech wil mæg jckj ower thik for barm
for thy thu est thet jckj werdh
jech skal thik hugge medh myt swerd
ath thu skalt aldrig mieræ
fonge kiemper flere
ther war jen annen kiempe i blant
her thieloff fandsteeræ sa hiede han
165r| dwerigen ropte ha
num til
thin hielp jech gierne hawe wil
saa sawde then lidele lawrin
jech hawer i bierighet syster thin
i goor tog jech henne vden sorig
nedhen for thin faders borig
kant thu nw vndsette mæg
sannelig jech wil seye thik
thu skalt hinnæ i frælsæ faa
och halfft thet rigdom ther jech aa
ther her tiello thette hørde
tha maa i høræ hwad han giorde
kieræ konning dydrik herræ myn
giwer mæg dwerig lawrin
wi wil giwæ edher rige gawe
hwad som i wil sielff hawæ
koning didrik swared aff wrede
thu mentæ at jec skal strax weræ til rede
och giwæ thik then mand
ther mæg hawer førd slig sorig pa hand
førræ skal jech hanum hoge saa smaa
jet styky skal jckj jet annet naa
her tello worte wred begynte at riste
och redys han skulde sin syster mystæ
herræ jech wil thet jckj for drawe
then lidel dwerig wil jech hawe
heller jech wower for hanum myt liiff
165v| snarlig the helled begynte jen kyff
och hoger hwer andræ angestelige
then jene wilde ey for annen wige
hillebrand kam tha medh jen ferd
och stak i mellom sit gode swerd
j mowe eder skamme bode til lige
ath i willæ saa hin annen swige
och ey for stor eder bode
ath giøræ hwer annen tøllig skade
wil i lyde myt rad pa nyy
jech wil thet halffwe bedræ fly
j skullæ bode wenne weræ
dwerigen skal giwe seg fongen medh æræ
och giwæ eder herræ orlig skat
her thelloffs syster aff bierighet lat
och widrik skal løses aff fengzel heræ
thet tøker mæg hælwe bedre weræ
end i hwgge hwer annen sa skammelige
then jenne wil ey for annen wige
the worte tha sa til radæ
didrik och her thelloff bodhe
at the wilde lyde hillebrandh
han war jen myghet ærlig mand
bode i rad och sa i snillæ
the hanum ey for tørne willæ
han war jen mand bode wiss oc klog
166r| th
er til war han fornwmstig nog
haffde han jckj til dydrik kommed
han haffde aff dwerigen annet for nommeth
ther thet war taled saa medh allæ
dwerigen skulde didrik sin herræ kallæ
och tiene hanum allæ sin dawe
och giwe hanum ther til rige gawe
han feld i kne medh twkt och sinde
han bød them allæ i bieriget jne
han lowet them pa tro och æræ
thet skulde them vdhen skadhe wæræ
the for lod them ther aa
och fulde hanum the giorde saa
tha the kam i bierighet theræ
han hielsed them medh mygel æræ
och vndfæk them blidelig
han haffdæ dog i hierthet swig
och actæ them jckj myghet got
æn dog han haffde them wel vndfot
han satte them til bord allæ
koning didrik mon han sin herræ kallæ
han stod for hanum och tientte ther
och skybede them aad och dryg medh æræ
thet bord war aff cristalle stien
och fødern war aff fylsbien
the sade och vndret ther appa
then storæ rigdom ther the saa
166v| the haffde reth aldrig tøllig siet
alt thet the haffde i werdhen liet
the saa och mange vnderlig ting
vdh medh wegiæn alt om kring
hwad kan jech ther mieræ seye fra
men alle the tingh ther the saa
war giord aff gieweste guld hin rene
och war besat medh dyræ stienæ
then jomfrv rig medh twct och sinnæ
hwn sad alt lwct i fadbwr jnnæ
hinnes broder ther jech saffde fra
dwerigen bad hanum jnd til hinnæ gaa
och snackæ medh hinnæ thæræ
hwad them kwnne bode til glede were
then stwnd then ridder mon ther jnne bliwe
hwad mon the tha i stowen driwe
han satte for them guld kar
fuld vnderlig dryk i them war
tha the herrær haffde drwked allæ
snarligh the mwnde neder fallæ
och laa ther allæ som the ware døde
han acte them ath giøræ mieræ møde
han lwcte then døør medh snillæ sine
som jomfrwen medh sin broder war jnne
och satte ther foræ jen stole stong
saa giorde han alt vdhen gammel
167r| han bant th
er to och to til samel
medh storæ och sterkæ jerne bond
han bant them bode fod och hand
och sawde saa medh sielwer seg
j skulle ret ey skade mægh
och ey myn roser nedher at trede
jech skal nw faa edher anned ath wede
førræ æn wi skylles at
j skulle en hawe jeth anned bad
siden tog han sin gylte lwd
saa gik han aff bierighet vd
han bleste saa høfft ower alle hans lande
snarlig tha kam hanum til hande
hertuger grewer ridder och swene
alle the som hanum skulle tiene
the kam til then herræ brat
och sporde hanum snarlig at
hwad som hanum war kommen til mien
han swared them och war ey sien
myn rosens gord i wedh jech haffde
jech allæ tid stor wind pa lawdhe
och hinne ath pryde medh mygel eræ
jech acte och hinde i fred ath weræ
førræ æn the berner mon hid rendæ
roser och lilier the mæg skiendhe
och hawer mæg sadan væræ giord
som i nw allæ hawer hørd
the mwnde och medh mæg ficte
167v| dog worte wi saa for lecte
ath the fulde mæg i bierighet jnd
och acte them stor gawe at winde
jech tror the fek tog andræ lycke
och gaff jech them dwale dryke
sa ath the mwn nedher fallæ
och lege som the war døde allæ
hwad rad i wil mæg giwe
aldiels wil jech ther wed bliwe
the swarede thieres herræ snarligh theræ
ath the wilde fyllyge hanum medh æræ
medh hanum bode gaa och staa
ee hwad som han wilde slaa appa
i skullæ heræ allæ hos mæg bide
jech acther ath giøræ them soreg och qwide
och wil jech them pine saa saræ
thet i skullæ see obenbaræ
ath jech skal twinge them til døde
for the brød myne roser røde
jech skal giøræ them saa dan wande
ath thet skal spøres ower allæ lande
dwerige swared hanum allæ wel
herræ i maa thet giøræ medh fuld got skiel
for then vskiel the eder giord
som wy hawe nw allæ hørd
then stwnd han mon thesse talæ røræ
168r| hwad mon the i bierigh
et giøræ
then jomfrv kwnne wel for staane
hwad then dwerig tog til hannæ
høræ i thet myn brodher kieræ
i skulle jckj lenger siddæ heræ
fuld raskelig skullæ i ap staa
och jnd til edher stalbrødre gaa
jech seyer eder wesselig pa myne tro
kan han thet nogerlwnde skibe saa
han skal alt giøræ them nød
och pine them til thieres død
then ridder begiønte ath giøræ bong
och brød i synder then stolæ stong
som sad for then kammer dør
han kunne ey kome i stowen før
och taled til sin syster theræ
mon ther jngen rad til weræ
heræ ær sa mørt jech kan jckj see
thet giør meg i myt hierte wee
hwn gaff hanum jen gwldering
nar i wende then stien om kring
tha maa i giørlig kienne
hwræ thet ær skibed ther jnne
ther han kam i stowen jnd
tha matte han see i same sind
hwræ the laa ther bwnden samen
thet gik alt hanum vden gamen
168v| och fryctede saaræ ath the war døde
han fæk i hierthet sa mygel mødhe
ath sin syster mwn han kallæ
hwn kam til hanum snart medh allæ
then jomfrv hwn och fuld wel westæ
snarlig hwn thet giorde medh listæ
ath the worte allæ qweg i gien
aff then falskæ swigh och mien
ther dwerigen them giorde
som i til forne hørde
hwad mon then ridder tage til hande
brød i synder the jerne bonde
som dwerigen them i lawde
han taled til them och sawde
alle then skade wy kwnne hanum giøræ
thet skal then dwerig bode see och høræ
snarlig the worte til rade saa
ath allæ the beste klenodia
som the kwnne ther aa finnæ
them wilde the hawe i samme sinnæ
ther til guld och dyræ stien
the wilde ret jnthet lade i gien
sa brød the aff bierighet vd
som han stwdh medh gylte lwd
ther the dwerige thette saa
the kwnne ret jnthet til rade faa
169r| the haffde fuld liden
weræ
ath staa i modh the kiemper theræ
dwerighen sloo the allæ i hiel
hwilked the matte wel giøræ medh fuld got skiel
lawrin then lidle man
konning didrik tog hanum medh sin hand
och slo hanum mod jen stien
ath synder gik bode axel och bien
thu skalt och aldrig medh thin snillæ
heræ effter fleræ kiemper spillæ
sa red the til berne hiem
och haffde guld och dyræ stien
the wenneste klenodia man kunne spøræ
the haffde allæ nog at føræ
hwad the siden mwn slaa appa
ther wil jech jnthet seye fra
pa thenne tid lade thet saa weræ
gud vnde os saa ath lewe heræ
thet wi matte hemerigy faa allæ samen
ther til seye wi allæ amen
