empty: Dyrerimene, Dialog

Pigen

Vil du forbyde kvinder og mænd

at more sig på helligdage,

så jomfruer, møer og dertil svende

ikke må se hinanden?

Vi skal til hver en tid give dig besked

så du for alvor skal få det at føle.

Så skal du finde på andet at gøre

end at adskille mand og kvinde.

Svenden

Verden er falsk og fuld af bedrag,

derfor bør hver og 47a|en passe på

og besinde sig på sin tid.

Døden kommer som en ål,

så varmt er virkelig Helvedes bål

ingen kan dér finde frelse.

Legemet begærer til skade for sjælen,

de skal begge bøde for synden,

om ungdommen så er nok så smuk

til den tid hvor dommen kommer.

Ingen er så rig og dertil dygtig

at han til overflod også har gode gerninger.

Pigen

Nu vil jeg spørge dig om noget:

Når en jomfru er glad,

fornemt smykket og meget smuk,

må hun så ikke tale med nogen ven

– hvis hun rigtig forstår det –

så hun kan få ham til husbond?

Gud har ikke skabt hende som en vildkat,

47b|så hun kan tale ærbart med en mand.

Svenden

En pige der er skøn og alt for dristig

– det tænker jeg –

hende regner jeg ikke for noget,

hvor jeg end kan finde sådan en.

En dydig og meget ærbar pige,

hende vil jeg prise.

Med takt og manér skal hun nok få en mand,

hun skal ikke gøre så meget for det.

Pigen

Det vil jeg sige på min ære:

Den snedige so æder masken.

Da Josef fik øje på Asenat,

sagde han: »Hvad er det for en kvinde?«

Var hun ikke kommet for hans øjne,

havde han ikke elsket hende.

Derfor bør trængende søge hinanden,

48a|undertiden i smug, men uden frygt.

Hvem kan inderligt længes imod

det, hans øje aldrig har set.

Svenden

Åh, min kære, hør nu her:

Et dristigt øje kan krænke mange.

Batsebas skønhed forførte David,

Dinas skændsel formåede hun ikke at undgå.

Asenat var dydig i handling og vilje,

kødets lyst ville hun ikke følge.

Hun ville aldrig se en mand

og hverken le eller lege med ham.

At hun så alligevel blev set,

det var hende inderligt imod.

Derfor kan I af hende lære

med hæder og ære ikke at forsynde jer.

Pigen

Dine ord har ikke megen vægt,

48b|hvilket jeg kan bevise:

For Josef lå med Asenat uden modstand,

og det er det du kan rose hende sådan for.

Hun kyssede ham med det samme

uden angst eller vrede.

At gøre sådan med det samme

er jeg også rede til.

Jeg er ikke hedning og ikke vanskabt,

verden er min.

Min skønhed og ære har jeg ikke mistet,

fristelse kan jeg ikke modstå.

Hvorfor Gud har skabt mig, ved jeg ikke,

hvis ikke til glæde for manden.

Skilles fra ham kan jeg ikke,

derfor synger jeg elskovsviser.

Svenden

Mærk mine ord, og husk dem godt

– her hjælper det ikke meget at råbe –

så får I at vide af dem

hvorfor Gud har 49a|skabt jer.

Asenat var kysk og jomfrueligt ren,

den dejligste man kunne finde i verden,

og lige så lydefri var også Josef.

Derfor skete der dem den ære

at Gud lod dem komme sammen

for at leve i ægteskab

og føde børn uden større fare

og ikke bedrive megen synd.

Hun kyssede ham ikke af syndigt begær,

den ædle rosenknop.

Guds rene engel var hos dem

til gavn for deres krop og sjæl.

Kyskheden skal I beholde som ven

så får I ære og herlighed.

Guds søn, den nådige, får I til brudgom,

for evigt at være hos ham.

At lovprise ham, det var det I blev født til.

I skal trøste ham

der har lidt på korset for jer

49b|i denne verdens dale.

I Gamle Testamente var det sådan

at hver en kvinde skulle bære frugt

og skulle få barn med en mand

og opfostre det med ære.

Den der på den tid ikke var frugtbar,

hun kaldtes kun forbandet.

Og den der gav sig af med hor,

skulle de stene ihjel.

I Det Nye Testamente har vi det sådan

at det kan ske uden frygt;

enhver kan leve i cølibat

hvis man vil vie sig til det.

For verden er fuld af mange lyster

som vi så tydeligt kan se.

For syndens skyld mister mange Himlen

og brænder i Helvedes ild.

Hold derfor op, og lyt til mig:

Lad synden fare, det er mit råd.

50a|Pigen

Englen Rafael han var ivrig

efter at bryde jomfrudomme, hvad siger du så?

Han gik med Tobias og gav ham råd

om hvordan han skulle bære sig ad i sengen

uden Saras samtykke.

Engleråd bør vi følge.

Svenden

Med sikkerhed kan ingen anden vide

sig uden for fare som det gik for dem.

En engel vil til alle tider

sikre at de ikke bryder kyskheden.

At virkeliggøre Guds vilje var englens mål,

og derfor ville han gå med ham

for at Djævelen ikke igen skulle få magt

som han havde haft det i lange tider.

Asmodæus slog dem ihjel

der ville være ukyske

[…]

som Sara klagede over.

Jeg råder jer: Sig aldrig

at engle værdsætter 50b|ukyskhed,

så en af dem ikke bliver vred på jer

og tager nåden fra jer.

Pigen

Hvordan kan det være nu for tiden

at vi lever sådan her,

at vi ikke stoler på manden,

hvordan kan jeg godtage det?

Svenden

Det man vil gøre af egen gode vilje,

såvel det mindre som det største,

kan ingenting stå imod,

hverken borg eller land eller fæstning.

Man skal tvinge sig selv til afholdenhed

og søge tilflugt i Guds nåde,

ikke lade kroppen have magt,

så kan man leve med glæde.

Pigen

Det er sandt uden nogen tvivl,

i verden bør man udstå plager.

Men ét er sikkert, det ved jeg da:

Kroppen vil altid 51a|stride mod sjælen.

Jeg kan finde det hos mig selv:

Kroppen besejrer ofte sjælen,

og til tider kan sjælen stå imod

når en venlig engel hjælper mig.

Fugle i luften, en lærke, en svale,

skal ikke udstå så megen modgang.

Jeg ville gerne være en af dem,

så mødte jeg ikke så megen smerte.

Svenden

Hør mig, jomfru, jeg siger jer:

Fuglen har plager, det må vi erkende:

frost og kulde og hverdagsfarer

fra skud eller sten, fra net eller snarer.

Ingen i verden er så stor

at han ikke til tider mod sin vilje

skal tåle smerte i hoved og hale,

enten på mark, i skov eller dale.

51b|Derfor skal I nu få at høre hvad hver af dem siger,

om hvordan de lider for deres føde.

Her træder frem både grif og grib,

hanen og hønen, den tamme gås;

ørnen kommer og også falken,

de siger uden besvær deres ord.

Min skønne jomfru, læg mærke til

fuglenes ord og lyt til dem.